Lærebog I Organisk Kemi

415 Thymol (Thymiancampher1) forekommer i Thymianolie (af Thymus vulgaris), men vindes især af Ajowanolie (af Frugten af Carum Ajowan), som indeholder 50 °/0 deraf. Carvacrol vindes af Olien af Origanum hirtum (s. k. »spansk Humleolie«), som indeholder indtil 80% deraf. Som Phenoler faas de begge ved Udrystning af Olierne med Natronlud, og i Konstitution er de kun forskellige ved Hydroxylets Plads. Denne bevises ved, at de begge ved Ophedning med Phosphorsyreanhydrid giver Pro- pylen, men medens Thymol samtidig giver m-Kresol (S. 393), giver Carvacrol o-Kresol. Thymol danner prægtige Prismer (Smp. 50 °) af Thymianlugt, Carvacrol en tyk Olie (Smp. + 0°.5). C H I romersk Kommenolie findes ogsaa Cuminol, et Aldehyd, der forholder sig til Cymol som Bittermandelolie til Toluol. Cuminolet udskilles med surt Natriumsulfit og faas af den dermed dannede krystallinske Forbindelse ved Destillation med Soda. Det er en vellugtende Olie (Kp. 232°), der analogt med Benzaldehyd sønderdeles af alkoholisk Kaliumhydroxyd til C u min alk o hol, ’ °g Cuminsyre, Ogsaa med svage Iltningsmidler gaar Cuminol over til Cumin- syre, men ved Chromsyre iltes det til Terephtalsyre og viser sig derved at høre til Pararækken (S. 349). Cuminalkohol er flydende, (Kp. 246°) Cuminsyre fast og krystallinsk (Smp. 117°). Den sidste giver ved Ophedning med Kalkhydrat Isopropylbenzol (Cumol, S. 388). Den vigtigste Rolle, de 3 Dicarbonsyrer, C6H4(C0.0H)s, Phtalsyre, Isophtalsyre og Terephtalsyre, spiller med Hensyn til Bestemmelsen af Dialkylbenzolernes Isomerier, er allerede omtalt i det foregaaende (S. 349). Disse Syrer skal nu her nærmere omtales. Phtalsyre2) (1.2) fremstilles i det store, tidligere især ved Iltning af Naplitalintetrachlorid, C10H8CI4, med kogende Salpeter- syre; nu især ved at ilte Naphtalinet selv med kone. Svovlsyre og Mercuridsulfat ved over 300°. Den krystalliserer let i Blade og *) Neumann, 1719. Lallemand C. R. 37, 498 (1853). 2) Laurent. A. ch. ph. 61, 113 (1836). Marignac. A. 42, 215 (1842).