Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
419
Triphenylmethan1) (Smp. 92°, Kp. 358°) udskiller sig af
Benzolopløsning i Krystaller, der indeholder 1 Mol. Krystalbenzol,
smelter ved 75° og let forvitrer. Ved Iltning med Chromsyre
giver det Triphenylcarbinol (Smp. 159°, Kp. over 360°),
der ogsaa dannes ved Kogning af Triphenylmethylchlorid (s.
nedenfor) med Vand. Ved Reduktion (Zink og Iseddike) giver
Carbinolet igen Triphenylmethan.
1 etraphenylmethan kendes vel, men dannes ikke, som man skulde
vente, og som man har troet, ved Chloraluminiumprocessen af Benzol og
letiachlormethan. Her faas kun Triphenylmethylchlorid2) (Smp.
112°), idet:
3 C6H6 4- CC14 = (C6H5)3CC1 + 3 HC1
Behandles Triphenylmethylchlorid i Benzolopløsning med Zink eller
molekulært Sølv, dannes Chlormetal og Triphenylmethyl, som af Benzol-
opløsningen kan udskilles i farveløse Krystaller (Smp. 128°) ved Tilsætning
af Acetone eller myresurt Æthyl 3). Med Luftens Ilt forener Triphenyl-
methyl (R) sig yderst let til et Overilte, R.O.O.R, med Jod til RJ; med
Æther danner det en krystallinsk Forbindelse R2.O.E2, hvori Iltatomet
sikkert er tetravalent. Ledes tør Ammoniak i en Benzolopløsning af
Jodidet, dannes RNH2, og man kan fremstille RBr5 og RJ5 o. 1. Forbin-
delser4 *). Da det nu oven i Købet viste sig, at Molekulet, kryoskopisk
bestemt, tilnærmelsesvis var (C6H5)3C, om end Resultatet var temmelig
høJt5), og at Forbindelsen ved Indvirkning af Chlorbrinte i Benzolopløs-
ning kvantitativt gik over til Hexaphenylæthan, (C6H5)3C.C(C6H5)3 (Smp.
225°) en Kulbrinte, som omtrent samtidig var fremstillet6), saa syntes
Triphenylmethyl virkelig at være (C6H5)3.C og et Kulstofatom deri trivalent.
Ved fornyet Bestemmelse af Molekulet ad kryoskopisk Vej7) fandtes det
imidleitid (C6H5)6C2, og da man har gjort det i høj Grad sandsynligt8), at
den Kulbrinte af Smp. 225°, man hidtil havde anset for veritabelt Hexa-
phenylæthan, i Virkeligheden var (C6H6)3C.C6H4.CH(C6H5)2, turde det vel være
sikkert, at Gomberg’s Triphenylmethyl er det virkelige Hexaphenylæthan9),
og at dets ejendommelige Egenskaber beror paa, at det indeholder lutter
elektronegative Radikaler (sml. S. 247).
Diphenyl- og Triphenylmethanfarvestoffer.
Substitueres et Brintatom i hver af Triphenylmethanets
Phenylgrupper med Amid eller Hydroxyl, dannes farveløse s. k.
x) Kekulé og Franchimont. Ber. 5, 907 (1872). 2) Se Gomberg.
Ber. 33, 3144 (1900). «) Id. ib. 34, 2726 (1901). Gomberg. Ber’
35, 1822 (1902). 5) Ide ib> 34 2731 (1901). 6) Ulimann og Bor-
sum. Ber. 35, 2877 (1902). 7) Gomberg. Ber. 37, 2041 (1904).
8) Tschitschibabin. Ber. 37, 4709 (1904), 38, 771 (1905). 9) Se dog
P. Jacobson. Ber. 38, 196 (1905) og Gomberg og Cone. Ib. 2447.
27*