Lærebog I Organisk Kemi

430 krystallinsk og da indeholder 1 Mol. Krystalvand. Omkrystalliseret af Ætheralkohol er det mørkerødt og vandfrit. I Alkalier opløses det let til Salte, hvori 2 At. Brint er ombyttede med Metal. De kone. Opløsninger af disse er rødgule, de fortyndede gule med en pragtfuld grøn Fluorescens, der endnu er kendelig i over 500,000 D. Vand. Langt vigtigere som Farvestoffer er adskillige af dets Afledningsprodukter, der for største Delen fremstilles af Fluo- rescein. Da Phtalsyren er en Ortho-, CH Jxczt Resorcinet en M etaforbindelse, bliver c Fluoresceinets grafiske Formel hos- c/\c staaende. Det ses heraf, at Fluore- J ||c c« c CH scein ligesom alle dets Derivater inde- c6h4 holder en Pyronring (S. 475), nemlig: co Nogle af de vigtigste Afledningsprodukter af Fluorescein Eosin, Tetrabromfluoresceinkalium, er: C IIRr 0K /u6nm2\ 0 xCGIIBr/-OK CO Erythriner, Alkylanisoler af Eosin, idet et af Kaliumatomerne er om- byttet med Alkyl; Phloxin, som er Natriumsaltet af Eosin, kun at 2 Brintatomer i Pthalsyreresten er substituerede med Chlor; krythrosin, den til Eosin svarende Jodforbindelse osv. Alle er pragtfuldt røde Farvestoffer i forskellige Nuancer, og som især paa Silke viser en smuk Fluorescens. Ogsaa med Pyrogallol, med Metaamidophenol og især med dettes Alkyl- derivater danner Phtalsyreanhydrid Phtaleiner. De af Metaamidophenoler (især (NE.2.CoH4.OH) saaledes dannede Rhodaminer er af ualmindelig Skønhed. Ogsaa ved Anvendelse af Ravsyreanhydrid i Stedet for Phtal- syreanhydrid har man fremstillet rhodaminlignende Farvestoffer. Den simpleste og, som det synes, naturligste Maade, hvorpaa de af Triphenylmethan afledede Farvestoffer kan opfattes, er den ovenfor ud- viklede, i Følge hvilken Di- og Triphenylmethan-Farvestofbaseme er Carbi- noler og de egenlige Farvestoffer Alkylsalte af disse. Denne Opfattelse er især gjort gældende af Rosenstiehl1), V. v. Richter2) og Lothar Meyer3). Da det imidlertid syntes besynderligt, at Carbinolet selv var farveløst, men Saltene farvede, antog Nietzki4), at de farvede Salte af >) Buil. [2] 33, 342 (1880); [3] 13, 431, 546 (1895). 2) Ber. 21, 2475 (1888). 3) Ber. 28, 519 (1895). 4) Nietzki: Chemie d. org. Farbstoffe 2. Udg. 88. Berlin 1889.