Lærebog I Organisk Kemi

439 CBH,t M,r , dannes af Protocatechualdehvd ved Per- ° x Lri=CH.UU.Orl [4] J kin’s Reaktion, og ligeledes Coniferylalkoholens Syre, Ferula- /OH [1] syre1), C6H3^-OCH3 [2] , af Vanillin. Kaffesyre dannes XCH=CH.CO.OH [4] ogsaa ved Kogning af Kaffeekstrakt, eller rettere af den deri indeholdte Kaffegarvesyre, med Kalilud. Ferulasyren findes i Asa foetida (s. Gummiharpikser). Begge er krystallinske, tungt- opløselige selv i varmt Vand, letopløselige i Vinaand og Æther. Kaffesyrens Krystaller er gule. Alle disse Syrers Olefinsyrekarakter fremtræder særdeles tydeligt ved, at de sønderdeles af smeltende Kaliumhydroxyd under Brintudvikling ganske analogt med Acrylsyrerækkens Syrer (S. 135). Saaledes giver Kanelsyre: Eddikesyre og Benzoesyre (S. 437); Cumarsyre: Eddikesyre og Salicylsyre; Kaffesyre: Ed- dikesyre og Protocatechusyre; Ferulasyre: Eddikesyre og Vanillin- syre, (hvilken sidste dog sønderdeles videre). 1 2 4 Isoeugenol2), C6H3(OH)(O.CH3)(CH=CH.CH3), isomert med Eu- 1 2 4 genol3), C6H3(OH)(O.CH3)(CH2.CH=CH2), i hvilket sidste Radikalet -CH2.CH=CH2 er Allyl. Eugenol forekommer især i den flygtige Olie af Eugenia caryophyllata (Nellikeolie), men ogsaa i mange andre Planter. Af Nellikeolie vindes Eugenol let, idet det som en Phenol opløses af Natronlud og igen udskilles ved Syrer, hvorpaa det kan udrystes med Æther og faas ved dennes For- dampning. Eugenol er en farveløs, stærkt lysbrydende Olie (Kp. 247°, Vf. 1.07) af intensiv Nellikelugt. Ved længere Tids Opvarmning med amylalkoholisk Kaliumhydroxyd til 140° om- dannes det til det isomere Isoeugenol (Kp. 261°, Vf. 1,08). Dette sidste kan ogsaa dannes syntetisk af Vanillin med Natriumpro- pionat ganske som Anethol af Anisaldehyd (S. 407), og heraf følger ligesom for Anethol, at det monovalente Radikal C3H6, det indeholder, er -CH=CH.CHS. Herved er tillige sandsynligt, at det isomere Radikal i Eugenol er Allyl. Baade Eugenol og Isoeugenol giver ved Iltning af deres Tiemann og Nagai. Ber. 11, 652 (1878). 2) Chureh. J. ch. soc. 28, 113 (1875). Tiemann Ber. 27, 2580 (1894). 3) Bonastre A. ch. ph. 35, 274 (1827). Ettling A. 9, 68 (1834). Liebig. Handb. d. Chemie, Heidelberg 1843, 937.