Lærebog I Organisk Kemi

440 Acetylforbindelser Acetylvanillin. Teknisk vindes Vanillin bedst af Isoeugenolnatrium med Natriumo verilte, idet: -CH=CHCH 3 0 = -CHO 4- HO.CO.CHg. S afro l1) (Smp. 8°, Kp. 232°), Hovedbestanddel af Sas- safrasolie (af Sassafras officinale, N. Amerika), er sammensat som Eugenol, kun med .'g>CH2 i stedet for [2], og gaar ligesom dette ved alkoholisk Kali over til Isosafrol. Af Safrol og Isosafrol vindes Piperonal (S. 409 og 471 n.) ved Iltning ganske som Vanillin af Eugenol og Isoeugenol. Ligesom Benzoiresten c6H5 optræder monovalent, kan Ben- zolresten c6H4 optræde som divalent Radikal (Phenylen), og vi har alleiøde set Eksempler derpaa, idet Phonylendiaminerne. Pyrocatechin, Resorcin og Hydrochinon, Phthalsyrerne osv. jo netop indeholder dette Radical. Et vigtigt og mærkeligt Phe- nylensubstitutionsprodukt af Æthan er Anthracen, c14h„ = altsaa Diphenylenæthan. Denne Kulbrinte2) findes i de Destil- latet af Stenkulstjæren (av&gag, Kul), der gaar over fra omtr. 270°, og vindes af denne s. k. »Anthracenolie«, idet de Stoffer, som udkrystalliserer deraf ved Afkøling og Henstand, d. v. s" især Anthracen, Phenanthren (S. 448 ø) og Carbazol (S. 466). ved Centrifugering eller ved Presning i Filterpresser befries for flydende Urenheder. Det saaledes vundne raa Anthracen inde- holder dog højst 30-40 % rent Anthracen. Indblandingerne fjernes ved Udtrækning med de Pyridinbaser af lavt Kp., som findes i Stenkulstjæren (S. 357). Saaledes kan faas et Produkt med 80- 90 °/0 Anthracen, som ved Destillation med overhedet i) Grimaux og Ruotte. C. R. 68, 928 (1869). Dumas og Lau- rent. A. ch. ph. 50, 187 (1832). Om Anthracenets Historie s. Graebe og Liebermann A. Suppl. 7, 258 (1870). Se ogsaa Fittig Ber 6, 167 (1873).