Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
445
dannes ved Anvendelse af Phenol: Monooxyanthrachinonerne
fij og [2]:
C6H4<™>0 + C6H6.0H = H2O + C6H4<gg>C6H3.OH;
ved Anvendelsé af Hydrochinon: Dioxyanthrachinon [1.4] (Ch i ni zar in1);
ved Anvendelse af Pyrocatechin: Dioxyanthrachinonerne [1.2] (Alizarin) og
Hystazarin [3.4]; ved Anvendelse af Resorcin: Dioxanthrachinonet [1.3]
(X an thop ur p urin).
3) Ved Iltning af lavere Oxyanthrachinoner. Sml.
ogsaa (1). Saaledes kan Trioxyanthrachinonet [1.2.4] (Pur-
purin) faas baade af Alizarin [1.2] og af Chinizarin [1.4] ved
Iltning med Brunsten og Svovlsyre 2), hvorved Hydroxylernes Plads
deri er bestemt Ogsaa ved flere Dages Indvirkning af rygende
Svovlsyre med 70-80% Anhydrid ved 25°-50° iltes (so3=SO2+o)
de forskelligste Oxyanthrachinoner, naar de kun har en Hydroxyl-
gruppe i a-Stilling (S. 441). Naar Blandingen heldes paa Is, udskilles
den højere Oxyanthrachinon i Form af en Svovlsyreæther, som sønder-
deles først med Natronlud, derpaa ved Kogning med fortyndede Syrer3).
Saaledes giver Alizarin [1.2] og Chinizarin [1.4=5.8] paa denne Maade
begge Tetraoxychinonet [1.2.5.8] (Chinalizarin, Alizarinbordeaux), og
dette ved videre Iltning: Pentaoxyanthrachinonet [1.2.4.5.8] (Alizarin-
cyanin R).
En Hexaoxanthrachinon (sandsynligvis [1.2.3.5.6.7]) er den
for længst bekendte Ru fi g allussyre4), der faas ved Ophedning
af Gallusyre med kone. Svovlsyre og Fældning med Vand5):
(HO),.C0H<C°OH + ho.cHo>C«H(OH),^2H,O + (HO),.C,H<“>C6H(OH),
Oxyanthrachinonerne, hvoraf lier kun er nævnt nogle vigtige
Eksempler, er krystallinske, hyppig flygtige, tungtsmeltelige (200°
-400°), gule, røde eller brune, tungt- eller uopløselige i Vand,
men opløselige i Alkalier med intensive Farver. Flere er vigtige
Beitsefarvestoffer, dog er kun de Oxyanthrachinoner, der har
Hydroxyl baade paa Pladserne [1] og [2], praktisk anvendelige
*) Gatt. 316. 2) De Lalande. C. R. 79, 669 (1874). Baeyer og
Caro. Ber. 8, 152 (1875). 3) Se R. E. Schmidt. J. pr. Ch. [2] 43,
237(1891). Gattermann. ibid. 251. 4) Robiquet. L’Inst. Nr. 161,179
(1836). A. 19, 204. 6) Om dens Dannelse som Reaktion paa Gallus-
syre s. Barfoed. Org. qval. Anal. Kbhvn. 1878, 67.