Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
445 dannes ved Anvendelse af Phenol: Monooxyanthrachinonerne fij og [2]: C6H4<™>0 + C6H6.0H = H2O + C6H4<gg>C6H3.OH; ved Anvendelsé af Hydrochinon: Dioxyanthrachinon [1.4] (Ch i ni zar in1); ved Anvendelse af Pyrocatechin: Dioxyanthrachinonerne [1.2] (Alizarin) og Hystazarin [3.4]; ved Anvendelse af Resorcin: Dioxanthrachinonet [1.3] (X an thop ur p urin). 3) Ved Iltning af lavere Oxyanthrachinoner. Sml. ogsaa (1). Saaledes kan Trioxyanthrachinonet [1.2.4] (Pur- purin) faas baade af Alizarin [1.2] og af Chinizarin [1.4] ved Iltning med Brunsten og Svovlsyre 2), hvorved Hydroxylernes Plads deri er bestemt Ogsaa ved flere Dages Indvirkning af rygende Svovlsyre med 70-80% Anhydrid ved 25°-50° iltes (so3=SO2+o) de forskelligste Oxyanthrachinoner, naar de kun har en Hydroxyl- gruppe i a-Stilling (S. 441). Naar Blandingen heldes paa Is, udskilles den højere Oxyanthrachinon i Form af en Svovlsyreæther, som sønder- deles først med Natronlud, derpaa ved Kogning med fortyndede Syrer3). Saaledes giver Alizarin [1.2] og Chinizarin [1.4=5.8] paa denne Maade begge Tetraoxychinonet [1.2.5.8] (Chinalizarin, Alizarinbordeaux), og dette ved videre Iltning: Pentaoxyanthrachinonet [1.2.4.5.8] (Alizarin- cyanin R). En Hexaoxanthrachinon (sandsynligvis [1.2.3.5.6.7]) er den for længst bekendte Ru fi g allussyre4), der faas ved Ophedning af Gallusyre med kone. Svovlsyre og Fældning med Vand5): (HO),.C0H<C°OH + ho.cHo>C«H(OH),^2H,O + (HO),.C,H<“>C6H(OH), Oxyanthrachinonerne, hvoraf lier kun er nævnt nogle vigtige Eksempler, er krystallinske, hyppig flygtige, tungtsmeltelige (200° -400°), gule, røde eller brune, tungt- eller uopløselige i Vand, men opløselige i Alkalier med intensive Farver. Flere er vigtige Beitsefarvestoffer, dog er kun de Oxyanthrachinoner, der har Hydroxyl baade paa Pladserne [1] og [2], praktisk anvendelige *) Gatt. 316. 2) De Lalande. C. R. 79, 669 (1874). Baeyer og Caro. Ber. 8, 152 (1875). 3) Se R. E. Schmidt. J. pr. Ch. [2] 43, 237(1891). Gattermann. ibid. 251. 4) Robiquet. L’Inst. Nr. 161,179 (1836). A. 19, 204. 6) Om dens Dannelse som Reaktion paa Gallus- syre s. Barfoed. Org. qval. Anal. Kbhvn. 1878, 67.