Lærebog I Organisk Kemi

446 Farvestoffer1). Af de ovennævnte gælder dette Alizarin, Pur- purin, Flavo- og Anthrapurpurin, Chinalizarin og Alizarincyanin. Paa Grund af deres Uopløselighed anvendes de udrørte i Vand og maa derfor bringes i Handelen som Pasta, der hyppig blandes med lidt Gly- cerin e. 1. for at undgaa Indtørring. I Naturen forekommer flere lignende Forbindelser, der af- ledes af Methylanthracener. Ligesom alle Oxyanthrachinoner ved Ophedning med Zinkstøv giver Anthracen, giver Methyl- oxyanthrachinonerne paa samme Maade Methylanthracen. Det berømteste og længst bekendte Oxya.nt.hra c,hin on er Alizarin2). Det findes i Kraprod (af Rubia tinctorum; i Orienten kaldet alizari). Denne indeholder forskellige Glykosider, hvoraf et, Ruberythrinsyre (s. Glykosider), med Syrer eller Alkalier eller ved et i Roden forekommende Ferment spaltes til Sukker og Alizarin, medens et andet, der ikke kendes nøjere som saadant, paa samme Maade giver Sukker og Purpurin. Men som Følge af Graebe’s og Liebermann’s Syntese af Aliza- rinet 1868 har det kunstige Farvestof nu ganske fortrængt det naturlige af Krap, der var anvendt allerede i Oldtiden og indtil omtr. 1875 dyrkedes i udstrakt Maalestok, især i Sydfrankrig. Alizarin fremstilles i det store paa ovennævnte Maade, nemlig ved flere Dages Ophedning af Natriumsaltet af Anthra- chinonmonosulfonsyre [2] med Natriumhydroxyd og Kaliumchlorat til 160-70°. Den smeltede Masse opløses i Vand, Alizarinet fældes af den intensivt blaaviolette Opløsning med Saltsyre eller Svovlsyre og faas rent ved forsigtig Sublimation. Alizarin krystalliserer af Vinaand og Æther i brungule Naale med 3 Mol. Vand; det taber meget let sit Krystalvand og bliver derved rødt, smelter ved 290° og sublimerer derpaa i lange, orangefarvede Naale. I Vand er det næsten ganske uopløseligt, i varm Vinaand, Æther eller Benzol opløses det let med gul Farve. Som Phenol danner Alizarinet Salte. Saaledes opløses det i Alkalier med dyb violet Farve. Denne Opløsning Liebermann og v. Kostanecki. Ber. 18, 2145 (1885). Lieber- mann. Ber. 34, 1040 (1901). Bun trock. Ibid. 2344. 2) Colin og Robiquet. A. ch. ph. 34, 225 (1827). Om dets Hist, se Graebe og Liebermann. A. Suppl. 7, 291 (1870).