Lærebog I Organisk Kemi

450 naphtalin, Naphtalinsulfonsyre osv.), er disses og derved tillige de isomere /^-Derivaters Konstitution givet. Med Chlor giver Naphtalin en Mængde Additions- og Substitu- tionsprodukter, med Brom fortrinsvis Substituter; med Salpeter- syre i Kulden det gule, krystallinske a-Nitronaphtalin, c10H7.NO,. (Smp. 61°), som med Jern og Saltsyre reduceres til det farve- løse, krystallinske a-Naphtyl amin, c10H7.NH2 (Smp. 50°). Dettes Salte giver med Salpetersyrling a-Diazo naphtalinsalte f. Eks. C<i0H7.n2.CI, dør ligesom Diazobenzolsalte kobler sig mød Aminer og Phenoler; ved Kogning med Vand udvikler de Kvælstof og danner a-Naphtol, C10H7.OH (Smp. 95°), der altsaa er Naphta- linets Phenol. Ved Behandling af Naphtalin med kone. Svovlsyre dannes ved højst 80° a-Naphtalinsulfonsyre, C10H7.SO2.OH, som, naar man ikke sulfonerer fuldstændig, straks kan faas ren; ved højere Temp. (170°) væsenlig ^-Naphtalin- sulfonsyre1). Begge er krystallinske, men henflydende. ^-Syrens Salte er betydelig tungere opløselige end a-Syrens, hvad der kan benyttes til deres Adskillelse. Ved Smeltning med Alkalier giver de resp. a-Napthol (Smp. 95°) og ^-Napthol (Smp. 123°). Det første er det, der anvendes til Prøve for Kulhydrater (S. 276 n), det sidste er et virksomt antiseptisk Middel til udvortes Brag. Begge er krystallinske, a-Naphtol er tungtopløselig! ogsaa i varmt Vand, /S-Naphtol opløses let af varmt Vand. Med Salpeter- syrling danner /7-Naphtol det s. k. a-Nitroso-^-Naphtol |1.2], gulbrune Prismer, som i eddikesur Opløsning benyttes til Paa- visning af Spor af Kobolt ved Siden af Nikkel2). Ved Ophedning med Ammoniak under Tryk, eller lettere med kone. Ammoniak og Ammoniumsulfit, gaar Naphtolerne over til Naphtylaminer. Processen er reciprok: G1QH7.0H + h.so3.nh4 = C10H7.SO3.NH4 + h2o og C10H7.SO3.NH4 + 2NH3 = C10H7.NH2 + (NH4)2SO8 Lettest sker Omsætningen med /J-Naphtol, der herved danner Naphtylamin (Smp. 112°), men Processen er anvendelig paa en Mængde mere sammensatte Naphtoler3). J) Gatt. 247. 2) Se Ilinsky og Knorre. Ber. 18, 699, 704 (1885). S. P. L. Sørensen. Z. an. Ch. 5, 367 (1894). 3) Se C. C. 1901, I, 349.