Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
452
p-Naphtochinon
CO
Z\/\co
CO OH
^\Aco
II II i
\/\z
CO
o-Naphtochinon
Naphtazarin
Et Dioxy-p-Naphtochinon er Naphtazarin, der ligner Alizarin i Konstitu-
tion og Egenskaber. Et Naphtochinon [2.3] kendes ikke (sml. S. 354).
Waphtol- og Napthylamin-Farvestoffer.
Baade Naphtoler og Naphtylaminer kobler sig med Diazosalte til smukke
og intensive Farvestoffer. Det kan bemærkes, at Diazogruppen ligesom
i de tilsvarende Benzolderivater fortrinsvis træder ind i p-Stilling til OH
°g NH2, naar denne Plads er fri, derimod i o-Stilling, naar den er optaget,
ikke sjældent ogsaa samtidig i o- og p-Stilling. Da der i ^-Derivaterne
ingen p-Stilling findes til OH og NH2, indtræder Diazogruppen her altid
i o-Stilling til OH og NH2, og vel at mærke altid paa Pladsen 1. Er denne
Plads optaget, danner /j-Derivaterne overhovedet ikke Azofarvestoffer.
De herhen hørende Azofarvestoffer anvendes næsten altid i Form af
Sulfonsyrer eller sulfonsure Salte, og disse kan fremstilles enten af Diazo-
sulfonsyrer af Naphtoler eller Naphtylaminer med Phenoler eller Aminer,
eller af Naphtol- eller Naphtylaminsulfonsyrer med andre aromatiske
Diazoforbindelser. De vigtigste Naphtol- og Naphtylaminsulfonsyrer1), her
komme i Betragtning, er:
r H zOH [1]
'10"^SO3Tl[4J
Nevile og Winther’s Syre 2^
p rr /NH2 [1]
C1onc<so3H [4J
NaphtionsyreS
p tt /OH [2]
Gi6n<*SOsH[6]
Schaffer’s Syre 4j
C H<NH* p]
l'loH^S03H[6]
Bronner’s Syre 5)
C10H6<
OH [2]
SO3H L8J
Croceinsyre 6'
C H
'<lotJ^(S03H)2 [3.6]
R-Syre?)
/OH [1]
C10H4VNH2 [8]
\S03H)2[3.6]
H-Syre 10)
„ ,0H [2]
Vji°H5\SO3H)2[6.8]
G-Syre 8\
/NHJ1]
C10H4VOH [8J
X(SO8H)a [4.6]
K-Syre u)
C H <NH2 [2]
^lohl5\S03H)2 [6.8]
Amido-G-Syre 9)
/OH[1]
C10H4v-OH [8]
\SO8H)2[3.6]
Chromotropsyre i?)
J) Om deres Konstitution se især: H. Erdmann, A. 247, 306 (1888).
Armstrong og Wynne. J. ch. soc. Proc. 1890, 11, 15, 16, 125ff;
1891, 27. E. Täuber. Die Sulfons. d. beider Naphtylamine u. Naph-
tole. Berlin 1892. Cleve. Sv. V. A. 0. 1893, 343. Dressel og
Kothe. Ber. 27, 1193, 2137 (1894). 2) Ber. 13, 1949 (1880). Re-
verdin Ber. 27, 3458 (1894). 3) Piria. A. ch. ph. [3] 81, 217 (1850).
Cleve. Buli. [2] 26, 241 (1876). 4) A. 152, 296 (1869). 5) Ber. 16,
1517 (1883). 6) D. R. P. 18027. 7) Griess. Ber. 13, 1956 (1880).
8) Ib. id. 9) Ber. 19, Ref. 277 (1886). 10) D. R. P. 67062. D. R P.
80741. 12) D. P. 67563.