Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
452 p-Naphtochinon CO Z\/\co CO OH ^\Aco II II i \/\z CO o-Naphtochinon Naphtazarin Et Dioxy-p-Naphtochinon er Naphtazarin, der ligner Alizarin i Konstitu- tion og Egenskaber. Et Naphtochinon [2.3] kendes ikke (sml. S. 354). Waphtol- og Napthylamin-Farvestoffer. Baade Naphtoler og Naphtylaminer kobler sig med Diazosalte til smukke og intensive Farvestoffer. Det kan bemærkes, at Diazogruppen ligesom i de tilsvarende Benzolderivater fortrinsvis træder ind i p-Stilling til OH °g NH2, naar denne Plads er fri, derimod i o-Stilling, naar den er optaget, ikke sjældent ogsaa samtidig i o- og p-Stilling. Da der i ^-Derivaterne ingen p-Stilling findes til OH og NH2, indtræder Diazogruppen her altid i o-Stilling til OH og NH2, og vel at mærke altid paa Pladsen 1. Er denne Plads optaget, danner /j-Derivaterne overhovedet ikke Azofarvestoffer. De herhen hørende Azofarvestoffer anvendes næsten altid i Form af Sulfonsyrer eller sulfonsure Salte, og disse kan fremstilles enten af Diazo- sulfonsyrer af Naphtoler eller Naphtylaminer med Phenoler eller Aminer, eller af Naphtol- eller Naphtylaminsulfonsyrer med andre aromatiske Diazoforbindelser. De vigtigste Naphtol- og Naphtylaminsulfonsyrer1), her komme i Betragtning, er: r H zOH [1] '10"^SO3Tl[4J Nevile og Winther’s Syre 2^ p rr /NH2 [1] C1onc<so3H [4J NaphtionsyreS p tt /OH [2] Gi6n<*SOsH[6] Schaffer’s Syre 4j C H<NH* p] l'loH^S03H[6] Bronner’s Syre 5) C10H6< OH [2] SO3H L8J Croceinsyre 6' C H '<lotJ^(S03H)2 [3.6] R-Syre?) /OH [1] C10H4VNH2 [8] \S03H)2[3.6] H-Syre 10) „ ,0H [2] Vji°H5\SO3H)2[6.8] G-Syre 8\ /NHJ1] C10H4VOH [8J X(SO8H)a [4.6] K-Syre u) C H <NH2 [2] ^lohl5\S03H)2 [6.8] Amido-G-Syre 9) /OH[1] C10H4v-OH [8] \SO8H)2[3.6] Chromotropsyre i?) J) Om deres Konstitution se især: H. Erdmann, A. 247, 306 (1888). Armstrong og Wynne. J. ch. soc. Proc. 1890, 11, 15, 16, 125ff; 1891, 27. E. Täuber. Die Sulfons. d. beider Naphtylamine u. Naph- tole. Berlin 1892. Cleve. Sv. V. A. 0. 1893, 343. Dressel og Kothe. Ber. 27, 1193, 2137 (1894). 2) Ber. 13, 1949 (1880). Re- verdin Ber. 27, 3458 (1894). 3) Piria. A. ch. ph. [3] 81, 217 (1850). Cleve. Buli. [2] 26, 241 (1876). 4) A. 152, 296 (1869). 5) Ber. 16, 1517 (1883). 6) D. R. P. 18027. 7) Griess. Ber. 13, 1956 (1880). 8) Ib. id. 9) Ber. 19, Ref. 277 (1886). 10) D. R. P. 67062. D. R P. 80741. 12) D. P. 67563.