Lærebog I Organisk Kemi

464 tionsmidler i lukkede Kar. Herved brintes Indigotin til In- COH G.OH digohvidt, C6H4/^C - C^C6H4, der opløses i Alkalier med NH NH gul Farve og, udsat for Luften, iltes og udskilles som rent, kry- stallinsk Indigotin. Som Reduktionsmidler anvendes Druesukker, Ferrohydroxyd, Zinkstøv, Arsensyrling og Natriumhydrosulfit, ogsaa Enzymer; som Alkalier Natronlud og Kalkmælk. Den gule, alkaliske Opløsning er Farvernes Indigokype. Naar Tøj- erne dyppes deri og ophænges i Luften, udskilles Indigotin paa Taverne. Med Uld synes det at forbinde sig paa en egen Maade. Over- mættes Indigokypen uden Luftens Adgang med Saltsyre, ud- skilles Indigo hvidt krystallinsk. Dette er uopløseligt i Vand og fortyndede Syrer, opløseligt i Alkalier og ligeledes i Alkohol og Æther med gul Farve. Det iltes saa let, at del maa op- bevares i Kulsyre eller Brint. Indigotin er et blaat Pulver, der ved Tryk antager Kobber- glands. Ophedet til 300°, giver det under delvis Sønderdeling en præglig purpurrød Damp, der fortættes til. kobberglindsende Krystaller af rent Indigotin. I Vakuum sublimerer det ufor- andret. Damptætheden svarer til Formlen1). Indigotin opløses ikke af Vand, Vinaand, Æther, svage Syrer eller Alkalier. Der- imod kan det omkrystalliseres af kogende Anilin, Nitrobenzol, Phenol, Terpentinolie, Petroleum og er ogsaa ret opløseligt i kogende Chloroform. Rent faas det ved Krystallisation af Is- eddike. Ved Iltning giver det IsatinT ved Destillation med Kalilud Anilin, ved Smeltning med Kaliumhydroxyd Anthranilsyre og Salicylsyre, ved Indvirkning af kone. Salpetersyre Nitrosalieyl- syre og Pikrinsyre. Digereret med kone. Svovlsyre opløses det som Monosulfonsyren »Phønicins vovlsy re« (Purpursvovl- syre), der er uopløselig i fortyndet Svovlsyre, men opløselig med blaa Farve i rent Vand. Behandles Indigotin med rygende Svovl- syre, dannes en Disulfonsyre, som er en amorf, i Vand op- løselig blaa Masse, hvis Natriumsalt udskilles ved Neutralisation af Opløsningen med Soda (idet det er uopløseligt i en Glauber- x) Sommar ug a. A. 195, 305 (1879).