Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
505
Alkaloider i Solanaceer.
De vigtigste af disse er de pupiludvidende (mydriatiske)
Alkaloider Atrop in og Hy os cy am in1), der begge er C17H23NO3,
og Scopolamin, C17H21NO4. De findes alle, om end i forskellig
Mængde, i Roden af Atropa Belladonna og Scopolia atropoides,
i Frøene af Hyoscyamus niger og Datura Strammonium, i Bla-
dene af Duboisia myoporoides og i flere Solanaceer.
Atropin og Hyoscyamin er begge krystallinske, tungt-
opløselige i Vand, letopløselige i Vinaand og Chloroform, mindre
opløselige i Æther, og meget giftige. De synes kun at være,
forskellige deri, at Atropin er den racemiske, Hyoscyamin den
venstredrejende Form af samme Alkaloid. Da Hyoscyamin
ved Smeltning (Smp. 109°) gaar over til Atropin (Smp. 116°)
og ligeledes ved Behandling med Alkalier, forekommer Atropin
muligvis ikke som saadant i de nævnte Planter, men dannes af
Hyoscyamin. Ved Opvarmning med Barytvand til 100° spaltes
Atropin til Tropin og Atropasyre (a-Phenylacrylsyre, S. 437),
ved lavere Temp. under Optagelse afVand til Tropin og r-Tropa-
syre (a-Phenylhydracrylsyre2):
C17H23NO3 + H2O = C8H15NO + C9H10O3
Tropin Tropasyre
Omvendt forener Tropin og Tropasyre sig ved Opvarmning med
fortyndet Saltsyre til Atropin3). Tropin er en dicyklisk sekundær
Alkohol, hvis ene Ring afledes af Pyrrol, den anden af Pyridin.
Atropin er saaledes tropasurt Tropin:
CH2
ch2
CH CH2
CH CH2
Tropin
ch2.oh
ch.c6hs
CO.OH
Tropasyre
CH2p™-^H3 CH2.OH
nch3\cH.O.CO.CH.C6H5
ch2I__l_7
2 CH CH2
Atropin
ncHj )CH.OH
Da baade r-Tropasyre4) og Tropin5) kan fremstilles syn-
tetisk, er ogsaa Atropinets fuldstændige Syntese fuldbyrdet.
Mein. A. 6, 67 (1833). Geiger og Hesse. A. 5, 43, 6, 44, 7, 269
(1833). 2) Se Kraut. A. 148, 236 (1868). 3) Ladenburg. Ber.
12, 941 (1879). 4) Ladenburg A. 217, 74 (1883). 5) Will stätter.
A. 317, 204 (1901), 326, 1 (1903).