Lærebog I Organisk Kemi

som indeholder baade Benzoyl og -CO.O.CH3, paavirker Organismen paa denne Maade. Saaledes allerede benzoesurt Methyl. Virkningen forstærkes naar et af Benzoylets Brintatomer ombyttes med Amid o. 1., et andet med Hydroxyl. Baade o-Amido-p-Oxybenzoesurt Methyl og p-Amido-o-Oxybenzoe- surt Methyl (de s. k. Orthoformer) er kraftige Anæsthetika. Endnu mere paafaldende er Virkningen af salicylsurt Methyl, naar deri en Amidgruppe med Diæthylglycinresten E2N.CH2.CO i Stedet for det ene Brintatom ind- føres i p-Stilling til det salicylsure Methyls Hydroxyl. Forbindelsen kaldes betegnende Nir van in1). C. Glykosider2). Under dette Navn sammenfattes en stor Mængde Forbin- delse!, der fortrinsvis forekommer i Planteriget, og som udmærker sig ved at lade sig hydrolysere til en Sukkerart og en anden Forbindelse, der kan være af højst forskellig Beskaffenhed. De simpleste Glykosider er Anhydrider af Sukkerarter og Alkoholer (Alkyl- glykosider), der faas ved lang Tids Opvarmning af Sukkerarten med Al- koholer, der indeholder */< °/0 Chlorbrintes). De har ikke Karakter af Al- dehyder eller Ketoner (de reducerer f. Eks. ikke Fehling’s Vædske og paa- virkes ikke af Phenylhydrazin), men af Lactoner (se S. 315). De naturlige Glykosiders Hydrolyse sker enten ved bestemte Enzymer, der hyppigt findes i samme Plante som vedkommende Glykosid, eller ved Kogning med fortyndede Syrer eller under- tiden fortyndede Alkalier. Den ved Hydrolyse dannede Sukker- ait ei sædvanlig d-Glucose, undertiden dog andre Sukkerarter; ikke sjældent Rhamnose (S. 275) øller andre Pentoser,' møget sjældent Di- eller Trisaccharider. De fleste Glykosider er kry- stallinske og ikke flygtige uden Sønderdeling. Opløseligheden i Vand er meget forskellig, men de fleste er opløselige i varm Vinaand og uopløselige i Æther og Benzol. De fleste er venstre- drejende. Mange smager meget bittert, ikke faa har stærke fysiologiske Virkninger, nogle er stærke Gifte. De minder heri om Alkaloiderne. Møn de allørfleste Glykosider er kvælstoffrio. Einhorn. A. 311, 26, 154 (1900). Van Rijn, Die Glykoside.- Berlin 1900. 3) E. Fischer. Ber. 28, 1151 (1895).