Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
509 Enkelte har man kunnet fremstille syntetisk. Vi kan her kun omtale nogle af de vigtigste. I Frø forekommer: Sinigrin, Sinalbin og Amygdalin, samt Strophantin; i Frugter: Ar butin og Xanthorhamnin; i Blade: Indican, Arbutin og Digitalisglykosiderne; i Bark og Rødder: Salicin, Populin, Phloridzin, Æsculin, Daphnin, Quercitrin, Frangulin, Ruberythrinsyre og Saponin: i Naaletræernes Kambialsaft o. fl. St. Coniferin. De fremstilles ved at udtrække Plantedelene med Vand eller Vinaand. Undertiden udkrystalliserer da Glykosidet af det inddampede Filtrat. Men ofte kræver Fremstillingen vidtløftige Fremgangsmaader, paa hvis Enkeltheder vi ikke kan gaa ind. Sinigrin1), c10HieNS2O9K,H.2O, (myronsurt Kalium) findes i ringe Mængde (% °/0) i Frøene af sort Sennep, er krystallinsk, letopløseligt i Vand og næsten uopløseligt i absolut Alkohol; det taber sit Krystalvand i Vakuum ved 100°. Ved Enzymet Myrosin (S. 315 n.), men ikke ved Emulsin, sønderdeles Sinigrin til Allylsennepsolie, surt Kaliumsulfat og d-Glucose: + 11,0 = I Frøene af hvid Sennep findes et andet Glykosid, Sinalbin2), af langt mere indviklet Sammensætning, og mellem hvis Spalt- ningsprodukter optræder Alkaloidet Sinapin (S. 210). Amygdalin3), C20H27NOn, BH2O, er det bitre Stof i bitre Mandler, men forekommer ogsaa i mange andre Frugtkerner. Af bitre Mandler, som indeholder 2—3 % deraf, faar man det ved først at udpresse den fede Mandelolie og derpaa udkoge med stærk Alkohol. Efter Afdestillation af største Delen af Al- koholen fældes Amygdalinet med Æther og omkrystalliseres af Alkohol. Krystallerne taber Krystalvandet ved 120°, er letop- løselige i Vand, tungtopløselige i kold Vinaand og uopløselige *) Se især: Will og Körner. A. 125, 257 (1863). Gadamer. Arch. Pharm. 285, 44 (1897). 2) Gadamer. Ib. 83, 570 (1897). Ber. 30, 2327 ff. (1897). 3) Robiquet og Boutron-Charlard. A. ch. ph 44, 352 (1830). Liebig og Wöhler. A. 22, 1 (1837).