Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
509
Enkelte har man kunnet fremstille syntetisk. Vi kan her kun
omtale nogle af de vigtigste.
I Frø forekommer: Sinigrin, Sinalbin og Amygdalin,
samt Strophantin; i Frugter: Ar butin og Xanthorhamnin;
i Blade: Indican, Arbutin og Digitalisglykosiderne; i
Bark og Rødder: Salicin, Populin, Phloridzin, Æsculin,
Daphnin, Quercitrin, Frangulin, Ruberythrinsyre og
Saponin: i Naaletræernes Kambialsaft o. fl. St. Coniferin.
De fremstilles ved at udtrække Plantedelene med Vand
eller Vinaand. Undertiden udkrystalliserer da Glykosidet af det
inddampede Filtrat. Men ofte kræver Fremstillingen vidtløftige
Fremgangsmaader, paa hvis Enkeltheder vi ikke kan gaa ind.
Sinigrin1), c10HieNS2O9K,H.2O, (myronsurt Kalium) findes
i ringe Mængde (% °/0) i Frøene af sort Sennep, er krystallinsk,
letopløseligt i Vand og næsten uopløseligt i absolut Alkohol;
det taber sit Krystalvand i Vakuum ved 100°. Ved Enzymet
Myrosin (S. 315 n.), men ikke ved Emulsin, sønderdeles Sinigrin
til Allylsennepsolie, surt Kaliumsulfat og d-Glucose:
+ 11,0 =
I Frøene af hvid Sennep findes et andet Glykosid, Sinalbin2),
af langt mere indviklet Sammensætning, og mellem hvis Spalt-
ningsprodukter optræder Alkaloidet Sinapin (S. 210).
Amygdalin3), C20H27NOn, BH2O, er det bitre Stof i bitre
Mandler, men forekommer ogsaa i mange andre Frugtkerner.
Af bitre Mandler, som indeholder 2—3 % deraf, faar man det
ved først at udpresse den fede Mandelolie og derpaa udkoge
med stærk Alkohol. Efter Afdestillation af største Delen af Al-
koholen fældes Amygdalinet med Æther og omkrystalliseres af
Alkohol. Krystallerne taber Krystalvandet ved 120°, er letop-
løselige i Vand, tungtopløselige i kold Vinaand og uopløselige
*) Se især: Will og Körner. A. 125, 257 (1863). Gadamer. Arch.
Pharm. 285, 44 (1897). 2) Gadamer. Ib. 83, 570 (1897). Ber. 30,
2327 ff. (1897). 3) Robiquet og Boutron-Charlard. A. ch. ph
44, 352 (1830). Liebig og Wöhler. A. 22, 1 (1837).