Lærebog I Organisk Kemi

34 forstaa, at der eksisterer flere Forbindelser, end vore Formler i Planet (Strukturformler) lader forudse, men der gives ogsaa Tilfælde, hvor der er færre. En Forbindelse CH2C12 burde efter vore sædvanlige Formler eksistere i to isomere Former: H Cl Cl-C-Gl og H-C-Cl , H H men vi kender kun een, og der eksisterer ganske sikkert kun een saadan Forbindelse. Der er tilmed en ikke ringe Mængde Isomerier af en ganske egen Art, hvor alle de Egenskaber, der tjener til at begrunde Strukturformlen, er fælless, og hvor For- skellen væsenlig kun er den, at de isomere Forbindelser i Op- løsning har modsat, men for Resten lige stor Drejningsevne overfor polariseret (plansat) Lys. Le Bel1) var den første, som 1874 opstillede den Sætning, at naar et Kulstofatom var for- bundet med 4 indbyrdes forskellige Radikaler, vilde der frem- komme et asymmetrisk Molekule, og at en saadan Forbindelse maatte dreje Polarisationsplanet. Van’t Hoff2) kom samme Aar til samme Anskuelse og udviklede den yderligere og i let- tere tilgængelig Form ved at tænke sig Kulstofatomets 4 Valenser beliggende i Hjørnerne af et regulært Tetraeder. Herefter vil hverken Ca2b2 eller Ca2bc (hvor a, b, og c er forskellige Radi- kaler) kunne forekomme i mere end een Form. Thi tænker vi os b i Tetraedrets opadvendte Hjørne, bliver dets Grundflade i de to Tilfælde: b c aZ\a aZ\a, altsaa i begge Tilfælde kun een Form. Derimod vil nu en For- bindelse Cabcd give Anledning til at vente to isomere. Tænkes som før d i Tetraedrets opadvendte Hjørne, vil man have som Grundfladen: c c enten: fe Aa eller: aAb Man vil m. a. O. kunne tænke sig 2 Tetraedre, af hvilke det i) Buil. [2] 22, 337. 2) I en paa hollandsk skreven Piece, Aaret efter udgivet paa fransk: La chimie dans l’espace, Rotterdam, 1875.