Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
520
med Barytvand spaltes de i Virkeligheden begge til Cholsyre
og resp. Glycin og Taurin. Galdesyrerne i andre Galder for-
holder sig paa tilsvarende Maade. Om end enkelte i Stedet for
Cholsyren giver andre Syrer (Svinegalde, Gaasegalde), saa er
dog selve Galdesyrerne byggede analogt med Glykochol- og
Taurocholsyre, altsaa sekundære Glyciner og Tauriner. 1 Okse-
galde forekommer overvejende Glykocholsyre, i Hundegalde
overvejende eller alene Taurocholsyre; den sidste er ogsaa
overvejende i Fiske- og Slangegalde.
Glykocholsyre1), C26H43NO6, danner fine, silkeglindsende Naale af
bittersød Smag. Den er tungtopløselig i Vand, letopløselig i Vin-
aand, næsten uopløselig i Æther. Alkalisaltene er let opløselige baade i
Vand og Vinaand og fældes af Blysukker.
Taurocholsyre2), C26H45NSO7, vindes bedst af Hundegälde og danner
faiyeløse Naale, der er letopløselige i Vand og Vinaand, uopløselige
i Æther. Alkalisaltene er letopløselige og fældes ikke af Bly sukker.
Syren sønderdeles allerede ved Kogning med Vand til Taurin og Cholsyre.
Cholsyre3), C24H40O5, (Cholalsyre) vindes bedst ved lang Tids Kog-
ning af Glykocholsyre med Barytvand. Af den endnu varme Opløsning
af Baryumsaltet fældes Cholsyre med Saltsyre og renses ved Opløsning i
Alkali og gentagen Fældning med Saltsyre (og lidt Æther). Cholsyre kry-
stalliserer dels i Tavler med 1 Mol. Vand, dels i Rhombeoktaedre med
1 Mol. Krystalalkohol. Den er næsten uopløselig i Vand, opløselig i Vin-
aand, tungtopløselig i Æther. Af sine Salte udskilles den ved Syrer i
amorf Form; den er da noget opløselig i Vand og temmelig letopløselig i
Æther. Alkalisaltene er letopløselige og fældes af Blysukker. Foruden en
Carboxylgruppe synes den at indeholde 2 primære og 1 sekundær Alkohol-
gruppe4).
Alle 3 Syrer er højredrejende. Alle, dog især Cholsyre, giver, selv i
smaa Mængder, ved Tilsætning af lidt Sukker og derpaa Opvarmning med
kone. Svovlsyre til omtr. 70° en først kirsebærrød og derpaa prægtig
Aioletiød Opløsning (Pettenkofer’s Reaktion5). Da Farven beror paa
det Furfurol, der dannes af Sukkeret, anvendes sikrere 1 Draabe af en Fur-
furolopløsning (1:1000) paa 1 cm.3 kone. Svovlsyre.
Cho lesteri n
er en monovalent Alkohol, C27H46O* 6) eller C27H44O7), og findes ikke blot i
Galde, men i næsten alle dyriske Vædsker og Sekreter, desuden især i
') Fremst. O. H. 264. 2) Fremst. 0. H. 265. I. Bang. Beitr. 7, 148
(1905). 3) Fremst. Pregl. W. Ak. B. 111, 1024 (1902). *) Mylius.
Ber. 19, 2000 (1886). *) A. 52, 90 (1844). 6) Obermiiller. Z. phl.
Ch. 15, 37 (1891). ?) Mauthner og Suida. W. Ak. B. 103, II,
b, 21, 286 (1894) med Litt.