Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
521 Uldfedt1). Det faas bedst af Galdestene, der undertiden alene bestaar deraf. Det danner farveløse, perlemorglindsende Krystaller uden Lugt og Smag, og som indeholder 1H2O, der gaar bort ved 100°. Smp. 145 Kp. henimod 360°. Det er uopløseligt i Vand, tungtopløselig! i kold, let- opløselig i kogende Alkohol, Æther, Chloroform, Benzol og Iseddike. Op- løsningerne er venstredrejendc. Rystes Cholesterinets Chloroformopløs- ning med lidt kone. Svovlsyre, bliver Chloroformet purpurrødt, medens Svovlsyren antager grøn Fluorescens (Salkowski’s Reaktion2). Uldfedt (Lanolin) findes i raa Faareuld. Det bestaar af Alkylsalte af Cholesterin og Isocholesterin (Smp. 138°) med højere Fedtsyrer3). Det visei’ Cholesterinreaktion, optager Vand ved Æltning dermed, anvendes til Salver og har den Ejendommelighed, at det resorberes af Huden. Cholesterinlignende Stoffer findes ogsaa hyppig i Planteriget (Phy- tosterin4), f. Eks. i Elemiharpiks, og viser ofte lignende Farvereaktioner som Cholesterin5). G ald efa rvestoffer. Galdens Farve synes væsenlig at hidrøre fra to Farvestoffer, det rød- brune Bilirubin, C16H18N2O36), og det grønne Biliverdin. I det mindste det første er en bestemt Forbindelse, der lettest faas af de sorte, sprøde Galdestene, som hovedsagelig bestaar af Bilirubinkalk. Disse Galdestene befries for Cholesterin ved Ætheralkohol, derpaa frigøres Bilirubinet med Saltsyre. Af Bundfaldet udkoges Bilirubinet med Chloroform. Af denne Opløsning udskilles det ved Fordampning af Chloroformet, men maa renses yderligere, væsenlig ved gentagen Udtrækning af Urenhederne med Æther og Alkohol og Genopløsning af Bilirubinet i Chloroform. Det danner brunrøde Krystaller, som er uopløselige i Vand, næsten uopløselige i Æther, tungtopløselige i Alkohol, opløselige i varm Chloroform og letopløselige i Alkalier. Det har en ualmindelig stor Farvekrafl. De gulrøde alkaliske Opløsninger giver med salpetersyrlingholdig Salpetersyre en hel Række Farver, grønt, blaat, violet, Tødt, smudsiggult (Gmelin’s Reaklion7). 1 Luften farves en alkalisk Bilirubinopløsning under Iltabsorption intensivt grøn under Dannelse af Biliverdin, der nu kan udfældes ved Saltsyre som et grønt Bundfald, der opløser sig i Alkohol, men er uopløseligt i rent Chloroform ligesom i Æther og Vand. Formlen er usikker. Flere andre Galdefarvestoffer kendes, men højst ufuldkomment. 9 Se herom Donath og M argosches: Das Wollfett. Stuttgart. 1901 (A. S.). Lewkowitsch. Chem. Technol. a. anal, of fats a. waxes. 3. Udg. London. 1904. 2) Fr. 1872, 443. 3) Darmstaedter og Lifschutz. Ber. 29, 2890 (1896). 4) Hesse. A. 192, 175 (1878). Ve s ter ber g. Kemiska Studier öfver några Harzer. Upsala 1890. Med Litt. Likiernik. Ber. 24, 187, 2709 (1891). 5) Gérard. C. R. 114, 1544 (1892). 6) Se ogsaa Orndorff og Trepie. Am. Ch. J. 33, 215 (1905). 7) Tiede mann og L. Grøelin. Die Ver- dauung nach Versuchen. Heidelberg og Leipzig. 1826.