Lærebog I Organisk Kemi

522 F. Proteinstoffer. Under Navnet Proteinstoffer (Albuminstoffer, Ægge- hvidestoffer) sammenfattes en Gruppe meget vigtige, men kun ufuldstændig bekendte Forbindelser, der har den største Betydning for alle levende Organismer, saavel Planter som Dyr, af hvis Væv og Vædsker de udgør, om end ikke Hovedmængden, saa dog en meget væsenlig Bestanddel. Proteinstofferne har, skønt sammensatte af forholdsvis faa Grundstoffer, en meget kompliceret Bygning: de indeholder altid Kulstof, Ilt, Brint og Kvælstof, sædvanlig ogsaa Svovl og undertiden Phosphor; andre Grundstoffer indgaar sjældent (se Hæmoglobin S. 550) som egenlige Bestanddele af Proteinstofferne. Dog har det vist sig meget vanskeligt fuldstændig at befri dem for de Askebestandclele (især Carbonater og Phosphater af Alkalimetallerne, Calcium og Magnium), der altid findes sammen med dem og sandsynligvis kemisk forbundne med dem i Naturen. Proteinstofferne dannes i Planterne af simple uorganiske Bestanddele (Vand, Kulsyre, Ammoniak, Nitrater, Sulfater og Phosphater) og findes i alle Plantens Dele, dog især i Frøene. Enkelte Planter (f. Eks. Skjaller, Øjentrøst o. fl. 1.) formaar dog ikke at udnytte Kvælstoffet i saa simple Forbindelser som de nævnte: de lever da som Snyltere paa normale grønne Planter og dækker derigennem deres Kvælstofbehov. Paa den anden Side er Bælgplanterne i Stand til ved Hjælp af eller rettere i Samliv (Symbiose) med de saakaldte Knoldbakterier at udnytte Atmosfærens frie Kvælstof, et Forhold, der er af største Be- tydning for Landbruget (Sædskifte). De dyriske Proteinstoffer dannes af Planteproteinstoffer, idet den dyriske Organisme ikke formaar at udnytte hverken Luftens Kvælstof eller de simple uorganiske Kvælstofforbindelser. Men ligesom vi er næsten ubekendte med de Overgangsformer, der utvivlsomt findes mellem Plantens uorganiske Næringsmidler og dens Proteinstoffer, saa- ledes er vort Kendskab til de Omdannelser, disse undergaar, før de blive Bestanddele af de dyriske Væv, højst ufuldkomment. Vi ved vel, at Proteinstofferne i den dyriske Fordøjelseskanal