Lærebog I Organisk Kemi

523 spaltes til mindre sammensatte, lettere diffunderende Forbindelser, hvoraf Organismen dels opbygger de for dens Liv og Vækst nødvendige Proteinstoffer, dels ved videre Sønderdeling og Ilt- ning danner de simpelt sammensatte Udaandings- og Udskil- lelsesprodukter (Vand, Kulsyre, svovlsure eller æthersvovisure Salte, Urinstof og i ganske underordnet Mængde Kreatinin, Urinsyre, Xanthin, Hippursyre o. fl.). Men hvor langt denne Spaltning gaar i Fordøjelseskanalen, er et aabent Spørgsmaal, om hvilket man for Øjeblikket1) kun kan sige, at de egenlige Proteinstoffer og de Spaltningsprodukter, der endnu staar dem nær (Albumoser og Peptoner, se S. 568), sikkert kan udnyttes af den dyriske Organisme, hvorimod dette ikke er Tilfældet med de Aminosyrer, der dannes ved en fuldstændigere Spalt- ningsproces (S. 562). A. Proteinstoffernes Fremstilling og Egenskaber. Proteinstoffernes Fremstilling og Rensning frembyder usæd- vanlig store Vanskeligheder, der hænger nøje sammen med deres komplicerede Bygning og udpræget kolloidale Natur. Selv ved kortvarig Indvirkning af kemiske Reagenser undergaar de fleste af dem, som alle kolloidale Legemer, mere eller mindre indgribende Forandringer, ja for enkelte Proteinstoffer indtræder saadanne Forandringer, saasnart deres Opløsning forlader den levende Celle (se Fibrin) eller denne dør (se Myosin). Protein- stofferne er ikke flygtige; de forekommer kun ganske und- tagelsesvis krystallinske i Naturen (s. Edestin), og om det end er lykkedes ved passende Udsaltning at udskille nogle af dem i krystallinsk Form af deres Opløsninger, ja endog at omkrystallisere dem2), saa er i det mindste det saaledes rensede Serumalbumin3) og Edestin4) vistnok Forbindelser af det rene Proteinstof med det anvendte Salts Syre, og noget 0 V. Henriques og C. Hansen. Z. phl. Ch. 43, 417 (1904). Abderhalden. Ib. 44, 17 (1905). 2) Hofmeister. Z. phl. Ch. 14, 165 (1889) og hans Elever. A. Wichmann. Ib. 27, 575 (1899). 3) K. A. H. Mørner. Ib. 34, 245 (1901). 4) Osborne. Ib. 83, 240 (1901).