Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
524 lignende gælder mulig alle krystallinske Proteinstoffer. Det viser sig ogsaa, at naar man ved Dialyse befrier de opløste Krystaller for Moderlud og vedhængende Salt, saa kan den saaledes vundne rene Proieinstofopløsning ikke bringes til at krystallisere. Den eneste Maade, hvorpaa man har kunnet fremstille Protein- stofferne i saa ren Tilstand som den, hvori vi overhovedet kender dem, er ved Fældning af deres Opløsninger under be- stemte Betingelser (se nedenfor om Denaturing, Fældning og Udsaltning). Det er klart, at saadanne Metoder ikke yder stor Garanti for Præparaternes Identitet. De store Molekuler, som, efter alt at dømme, maa tillægges Proteinstofferne, gør Elementær- analysen ganske magtesløs i saa Henseende (sml. S. 21 og 577). Ved de i de sidste Aar i E. Fischers Laboratorium i Berlin systematisk gennemførte Spaltninger af forskellige Proteinstoffer med stærk Saltsyre, har det vist sig, at vel giver alle Proteinstoffer saaledes en Blanding af noget nær de samme Aminosyrer, men disses relative Mængde er for for- skellige Proteinstoffer højst forskellig, ja en Aminosyre, der udgør et væsenligt Spaltningsprodukt af et Proteinstof, kan ganske .mangle for et andet. Medens saaledes Serumglobulin (af Heste) giver 4°/0 Glycin, er Hesteoxyhæmoglobin glycinfrit1); en een Gang omkrystalliseret Prøve deraf gav endnu 0,62% Glycin, men efter at det var omkrystalliseret en Gang til, kunde Glycinet ikke mere paavises mellem dets Spaltnings- produkter. Det er derfor muligt, at man gennem et omhyggeligt Studium af et Proteinstofs Syrespaltningsprodukter kan finde Holdepunkter til Be- dømmelse af dets Renhed. Egenskaber. I tør Tilstand er Proteinstofferne sædvanlig farveløse eller gullige, amorfe, gummilignende, ofte i tynde Lag gennemsigtige Legemer, der ved Ophedning allerede begynder at sønderdeles ved omtrent 150°. Ved højere Temp. forkuller de under Lugt af brændte Fjer, giver ammoniakalske Dampe og et porøst, blæret, kvælstofholdigt Kul, der kun vanskeligt brænder bort og altid, selv ved Anvendelse af de reneste Pro- teinstoffer, man kender, efterlader lidt Aske. Ved tør Destilla- tion giver Proteinstofferne foruden Vand og luftformige Spalt- ningsprodukter den S. 469 omtalte Dippelsolie. Nogle Proteinstoffer er opløselige i rent Vand, andre kun i svagt sure, svagt alkaliske eller svagt saltholdige Vædsker. Opløsningerne er sjældent absolut klare; de drejer Polarisations- Ab d er ha 1de n. Z. phl. Gh. 37, 487 (1903).