Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
524
lignende gælder mulig alle krystallinske Proteinstoffer. Det viser
sig ogsaa, at naar man ved Dialyse befrier de opløste Krystaller
for Moderlud og vedhængende Salt, saa kan den saaledes
vundne rene Proieinstofopløsning ikke bringes til at krystallisere.
Den eneste Maade, hvorpaa man har kunnet fremstille Protein-
stofferne i saa ren Tilstand som den, hvori vi overhovedet
kender dem, er ved Fældning af deres Opløsninger under be-
stemte Betingelser (se nedenfor om Denaturing, Fældning og
Udsaltning). Det er klart, at saadanne Metoder ikke yder stor
Garanti for Præparaternes Identitet. De store Molekuler, som,
efter alt at dømme, maa tillægges Proteinstofferne, gør Elementær-
analysen ganske magtesløs i saa Henseende (sml. S. 21 og 577).
Ved de i de sidste Aar i E. Fischers Laboratorium i Berlin systematisk
gennemførte Spaltninger af forskellige Proteinstoffer med stærk Saltsyre,
har det vist sig, at vel giver alle Proteinstoffer saaledes en Blanding af
noget nær de samme Aminosyrer, men disses relative Mængde er for for-
skellige Proteinstoffer højst forskellig, ja en Aminosyre, der udgør et
væsenligt Spaltningsprodukt af et Proteinstof, kan ganske .mangle for et
andet. Medens saaledes Serumglobulin (af Heste) giver 4°/0 Glycin,
er Hesteoxyhæmoglobin glycinfrit1); en een Gang omkrystalliseret Prøve
deraf gav endnu 0,62% Glycin, men efter at det var omkrystalliseret en
Gang til, kunde Glycinet ikke mere paavises mellem dets Spaltnings-
produkter. Det er derfor muligt, at man gennem et omhyggeligt Studium
af et Proteinstofs Syrespaltningsprodukter kan finde Holdepunkter til Be-
dømmelse af dets Renhed.
Egenskaber. I tør Tilstand er Proteinstofferne sædvanlig
farveløse eller gullige, amorfe, gummilignende, ofte i tynde Lag
gennemsigtige Legemer, der ved Ophedning allerede begynder
at sønderdeles ved omtrent 150°. Ved højere Temp. forkuller
de under Lugt af brændte Fjer, giver ammoniakalske Dampe
og et porøst, blæret, kvælstofholdigt Kul, der kun vanskeligt
brænder bort og altid, selv ved Anvendelse af de reneste Pro-
teinstoffer, man kender, efterlader lidt Aske. Ved tør Destilla-
tion giver Proteinstofferne foruden Vand og luftformige Spalt-
ningsprodukter den S. 469 omtalte Dippelsolie.
Nogle Proteinstoffer er opløselige i rent Vand, andre kun
i svagt sure, svagt alkaliske eller svagt saltholdige Vædsker.
Opløsningerne er sjældent absolut klare; de drejer Polarisations-
Ab d er ha 1de n. Z. phl. Gh. 37, 487 (1903).