Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
533
Blodet1), der udgør 1/13 til 1/14 af det voksne Menneskes Vægt, bestaar
af Blodlegemerne (røde og hvide) og Blodplasmaet. Det indeholder normalt
ca. 80 °/0 Vand og ca. 20 °/0 faste Stoffer. Af disse bestaar omtrent 7/10 af
Oxyhæmoglobin, medens Resten hovedsagelig udgøres af egenlige Protein-
stoffer (Serumalbumin, Serumglobulin og Fibrinogen); dog findes der des-
uden smaa Mængder af andre organiske Stoffer (Fedtstoffer, Sæber, Lecithin,
Sukker, Cholesterin, nogle Enzymer o. fl.) samt uorganiske Salte (Phos-
phater, Carbonater og især Chlorider af Alkalimetaller [i Blodlegemerne
især Kalium, i Plasmaet især Natrium], Calcium og Magnium).
Som Blodet udtømmes af Aarerne, er det en alkalisk reagerende, tyk.
klæbrig, rød, selv i tynde Lag uigennemsigtig Vædske, der har en egen,
saltagtig Smag og en svag, for de forskellige Dyrearter forskellig Lugt.
Ved Henstand størkner det efter nogle Minuters Forløb (Tiden er noget
forskellig for de forskellige Dyrs Blod), idet Fibrinogenet ved et Enzym,
der findes i Blodet selv (S. 538), omdannes til Fibrin, som udskilles. Ved
videre Henstand deler det størknede Blod sig i to Dele, Blodkagen, der
bestaar af Blodlegemerne og Fibrin, og Blodserum, en gullig Vædske,
som indeholder Blodets øvrige Bestanddele. Piskes Blodet under Størk-
ningen, udskilles Fibrinet i Form af elastiske Trevler (Fibrer, deraf Navnet),
der let kan bortskaffes. Det saaledcs defibrinerede Blod deler sig ved Hen-
stand ligeledes i Blodserum og en Blodkage, men denne bestaar naturligvis
udelukkende af Blodlegemerne.
Omdannelsen af Fibrinogenet til Fibrin kan paa flere Maader hindres
eller dog forhales. Lader man saaledes Hesteblod, der størkner temmelig
langsomt, strømme direkte fra Aarerne ned i et ikke for bredt, stærkt af-
kølet Glas, og henstiller man det hele i Is, varer det flere Dage, før Blodet
udskiller Fibrin. Det deler sig derved lidt efter lidt i 3 Lag, nederst et
Lag af røde Blodlegemer, derover et graahvidt Lag af hvide Blodlegemer
og øverst en gul Vædske. Denne sidste, Blodplasmaet, der adskiller
sig fra Blodserum ved endnu at indeholde Fibrinogenet, kan frafiltreres
og opbevares under Isafkøling; ved almindelig Temp. størkner det snart
under Udskillelse af Fibrin. Fibrinogenets Omdannelse til Fibrin forhindres
ligeledes ved at lade Blodet strømme ned i en mættet Magniumsulfat-
opløsning (1 Rf. Saltopløsning for hver 3 Rf. Blod): efter nogen Tids Hen-
stand kan Blodlegemerne da let frafiltreres, og Filtratet, det saakaldte
»Saltplasma«, kan opbevares i det mindste i nogen Tid ved almindelig
Temp. Man kan ogsaa lade Blodet strømme ud i en svag Kaliumoxalat-
opløsning; derved fældes Blodets Kalksalte, der spiller en forøvrig ubekendt
Rolle ved Fibrinogenets Omdannelse, og Blodet størkner derfor ikke, men
deler sig ved Henstand i Blodlegemerne og det saakaldte »Oxalat-
plasma«.
Af Blodplasma eller af Blodserum har man paa følgende Maade frem-
stillet Blodets egenlige Proteinstoffer.
Fibrinogen vindes bedst af »Saltplasmaet« eller »Oxalatplasmaet«
ved Fældning med samme Rf. mættet Kogsaltopløsning, der ikke fælder
x) O. H. 142.