Lærebog I Organisk Kemi

540 omtrent Halvdelen (40-60%), medens Resten hovedsagelig bestaar af Muskelproteinstoffer; desuden findes mindre Mængder Kreatin, Purinfor- bindelser, Phosphorkødsyre, Inosinsyre, Inosit, Glykogen, Mælkesyre o. fl. Af de blodfrie, finthakkede Muskler kan Muskelproteinstofferne udtrækkes med en ganske svag Kogsaltopløsning (0.6%). Efter 0. v. Fiirth1) findes der i Pattedyrs Muskelplasma to Proteinstoffer, Myosin og Myogen, det sidste i 3-4 Gange saa stor Mængde som det første. Myosin er et globulinagtigt Stof. Det koagulerer ved 44-50°, er opløseligt i svage Salt- opløsninger, og udfældes deraf ved Dialyse eller ved Fortynding med Vand; ligeledes fældes det ved smaa Mængder fortyndede Syrer. Det udsaltes let, f. Eks. ved sit lige Rf. mættet Am- moniumsulfatopløsning, der- ikke fælder Myogenet. Det sidste, der først udsaltes ved mere Ammoniumsulfat, minder vel noget om Globulinerne, men adskiller sig skarpt fra dem ved at være opløseligt i Vand, hvorfor det ikke udfældes ved Dialyse af sine saltholdige Opløsninger. Myogenet koagulerer ved 550-65° og omdannes overordenlig let til Acidalbumin (Syntonin) Se S. 568. Myosin gaar meget let, Myogen vanskeligere, over til uopløselige Pro- teinstoffer, Myosinfibrin og Myogenfibrin, men for Myogenets Ved- kommende dannes der som Mellemled et opløseligt M yogenfibrin, der har fuldstændig Globulinkarakter og i mangt og meget ligner Myosin, men koagulerer ved en meget lavere Temp. (30-40°). Dette opløselige Myogen- fibrin er fundet i Frømuskler, men ikke i Muskler af varmblodige Dyr, ved hvis sædvanlige Legemstemperatur det jo vilde koagulere. At Dødsstivhedens Indtræden hænger sammen med Myosinets og Myogenets Omdannelse kan næppe betvivles, men hvorledes og af hvilke Grunde disse Omdannelser foregaar, er endnu ubekendt; nogen Enzym- virkning har man hidtil ikke sikkert kunnet paavise2). Heller ikke er det sikkert, hvad der foregaar, naar Dødsstivheden lidt efter lidt forsvinder, men det er rimeligt, at man her har med en Autolyse at gøre (S. 574). I øvrigt hører hele Spørgsmaalet om Muskelproteinstofferne til de mest dunkle i hele Proteinstofkemien. De forskellige Forskeres An- givelser afviger stærkt indbyrdes, og den anvendte Nomenklatur er højst forskellig. x) Zur Gewebschemie des Muskels: Ergebnisse der Physiol. Jahrg. I, Abth. I, S. 110 (1902). 2) 0. v. Fiirth. Beitr. 3, 543 (1903).