Lærebog I Organisk Kemi

546 Det første Histon er fremstillet af et Nucleohiston i den for Oxyhæmoglobin (S. 550) befriede Kerne af Gaasens røde Blodlegemer1). Senere er Nucleohistoner fundne i mange dyriske Celler, især rigeligt og let tilgængelige i umoden Fiskesperma. Ogsaa Globin (S. 552) maa henregnes til Histonerne. Protaminerne er endnu stærkere Baser end Histonerne. De er opløselige i Vand med alkalisk Reaktion. Deres Salte med almindelige Syrer er ligeledes opløselige i Vand, men sæd- vanlig uopløselige i Alkohol og Æther. Protaminerne* koagulerer ikke ved Kogning; de udsaltes sædvanlig ve(T Mætning äf deres Opløsninger med Kogsalt eller Ammoniumsulfat. De fældes af Alkaloidreagenser endogsaa i ganske svagt alkalisk Vædske (sml. S. 545), og de giver med de almindelige Proteinstoffer og med primære Albumoser (S. 568) uopløselige Bundfald, der i mange Henseender minder om Histonerne. Protaminerne er phosphor- og svovlfrie, men indeholder endnu mere Kvælstof (20—3O°/o) end Histonerne. Blandt Spaltningsprodukterne udgør Arginin Hovedmængden (58 — 87 °/0), Lysin og Histidin er kun fundne i et enkelt (Sturin, som gav 12 °/0 Lysin, 13 <>/0 Histidin og 58 »/0 Arginin); af de al- mindelige Monoaminosyrer har man kun fundet mindre Mængder af Alanin, Serin, a-Pyrrolidincarbonsyre, en Aminovaleriansyre og for ganske nylig Leucin. Mange Fiskearters Sperma indeholder i umoden Tilstand Nucleohistoner, i moden hovedsagelig Nucleoprotaminer. Af moden Lakssperma fremstilledes det første Protamin (Salmin2) Senere har man3) fremstillet en hel Række: Clupein (af Sild), Scomb ri n (af Makrel), Sturin (af Stør) o. fl. IL Proteider (Sammensatte Proteinstoffer). Proteiderne bestaar af et eller flere egenlige Proteinstoffer, der er mere eller mindre fast knyttede til en ikke proteinstof- agtig Gruppe, som iøvrig kan være af højst forskellig Beskaffen- hed. Forholdet er altsaa et lignende som ved Glykosiderne. !) A. Kossel. Z. phl. Ch. 8, 511 (1884). 2) Miescher. Ber. 7, 376 (1874). 3) Kossel og hans Medarbejdere. Z. phl. Ch. 22, 176 (1896); 23, 399 (1897); 25, 165 (1898); 26, 524 og 588 (1898); 28, 313 (1899); 31, 180 (1900); 40, 311 og 565 (1903); 41, 407 (1904); 44, 342 (1905).