Lærebog I Organisk Kemi

547 I. Nucleoproteider. Nucleoproteiderne udgør meget vigtige Bestanddele især af de dyriske Cellekerner (Thymus, Pankreas, Lever, Maveslimhud, Sperma o. fl.), men er ogsaa fundne i Gær og i Kimplanter; de bestaar af Nucleinsyrer i Forbindelse med et eller flere egenlige Proteinstoffer. Nucleinsyrer kaldes en Række organiske Syrer, som ikke indeholder Svovl, men 9—10 °/0 Phosphor og 15—16 °/0 Kvælstof. De vindes ved forsigtig Spaltning af Nucleoproteiderne, og har rimeligvis alle analog Sammensætning, men er dog langtfra identiske. Nucleinsyrerne er hvide, ikke hygroskopiske Stoffer, som er tungt opløselige i koldt, lettere i varmt Vand, uopløselige i Alkohol og Æther. De opløses af Alkalier, men fældes igen af stærke Syrer, sædvanlig ikke af Eddikesyre; i Overskud af stærke Syrer opløses de paany. Opløsninger af Natriumnucleinater paa 5 °/0 kan stivne til glasklare, limlignende Geléer. Saltene af Nucleinsyrerne er sæd- vanlig uopløselige med Undtagelse af Alkalisaltene. Nucleinsyrerne kan ogsaa danne Salte med Syrer, og de fældes af de fleste Alkaloidreagenser. Endelig giver Nucleinsyrerne med sure Opløsninger af Proteinstofferne Bundfald, der er uopløselige i fortyndede Syrer, sædvanlig mere eller mindre opløselige i Vand eller svage Saltopløsninger og letopløselige i Al- kalier; disse Bundfald svarer til. om de end ikke altid forholder sig ganske som de i Naturen forekommende Nucleoproteider. Nucleinsyrerne er højre- drejende. Da de ikke indeholder Proteinstofgrupper, giver de heller ikke disses Farvereaktioner. Nucleinsyrerne er temmelig bestandige overfor Alkalier, men sønder- deles let ved Kogning med Syrer, ofte endog ved Kogning med Vand. Derved dannes gennem en Række Mellemled de karakteristiske Nuclein- syrespaltningsprodukter: 1) Phosphorsyre, 2) Purinderivater, 3) Pyrimidin- derivater, 4) Pentoser og 5) Lævulinsyre, den sidste rimeligvis dannet se- kundært af en Hexose. Af disse Spaltningsprodukter, hvoraf nogle er paa- viste i alle, andre kun i enkelte Nucleinsyrer, frembyder de kvælstofholdige en særlig Interesse, fordi de naturligvis ogsaa dannes af Nucleoproteiderne, men derimod ikke af andre Proteinsloffer, saa at de kan benyttes som Skelnemærke mellem de to Grupper af phosphorholdige Proteinstoffer, Nucleoproteider og Phosphoglobuliner. De fundne Purinderivater er Xanthin, Hypoxanthin, Guanin og Ad en in, hvis Sammensætning og Egenskaber tidligere er omtalte (S. 252). Af Pyrimidinderivater har man fundet tre, der alle er hvide, krystallinske, letopløselige i varmt, tungtopløselige i koldt Vand: Uracil (2-6-Dioxy- pyrimidin), Thymin (5-Methyl-2-6-dioxypyrimidin) og Cytosin (6-Amino- 2-oxy-pyrimidin), der alle ogsaa er fremstillede syntetisk1). *) E. Fischer og Roeder. Ber. 34, 3751 (1901); Wheeler og Mer- riam. Am. ch. J. 29, 478 (1903); Wheeler og Johnson. Ib. 29, 492, 505 (1903). 35*