Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
548
(D N = CH (6) NH-CO
(2) CH CH (5) CO CH
(3) N - CH (4) NH-CH
Pyrimidin1) Uracil
NH-CO N = C - NH2
CO C-CH3 CO CH
[NH-CH NH-CH
Thymin Cytosin
Ogsaa af visse Enzymer, de saakaldte Nucleaser, der findes i Tarm-
og Pankreassaften, i Thymus, i mange Bakterier o. fl. St., spaltes Nuclein-
syrerne paa ganske lignende Maade; saadanne Enzymer spiller rimeligvis
en stor Rolle ved Stofskiftet, hvorved Nucleinsyrernes Phosphorsyre hoved-
sagelig gaar over i Urinen. Hvorledes de kvælstofholdige Spaltningsprodukter
udnyttes eller udskilles af Organismen (maaske i Form af Urinstof og
Urinsyre), ved man endnu ikke.
Det er især A. Kossel og hans Elever samt P. A. Le vene, der
fra 1892 har fremstillet og undersøgt Nucleinsyrerne.
Da Nucleoproteiderne oftest forekommer i Naturen i uopløst
Tilstand, maa de udtrækkes af vedkommende Organ med Vand,
Saltopløsninger eller ganske svag Alkalilud og derefter udskilles
igen, f. Eks. med svag Eddikesyre. De faas da som hvide Bund-
fald, der er uopløselige eller tungtopløselige i ganske fortyndede
Syrer, men sædvanlig opløselige i lidt stærkere Syrer. Ved Kogning
af Nucleoproteidern.es Opløsninger forandres Nucleinsyren sæd-
vanlig ikke, men Proteinstoffet koagulerer, hvis det da hører til
de koagulerende Stoffer. Nucleoproteiderne giver Proteinstoffernes
sædvanlige Farvereaktioner. Ofte indeholder de organisk bundet
Jern, der ikke kan paavises direkte, men først i Asken.
De spaltes overordenlig let, maaske allerede delvis under
Fremstillingen. Ved Behandling med svag Saltsyre, eller ved
kortvarig Pepsinfordøjelse fraspaltes sædvanlig en Del af Pro-
teinstoffet; de saaledes dannede, nucleinsyrerigere Forbindelser
kaldes Nucleiner. De er stærkere Syrer og sædvanligt tun-
gere opløselige i Vand og fortyndede Syrer end Nucleoproteiderne.
Ved Alkalier eller Trypsin spaltes ogsaa Resten af Proteinstoffet
fra Nucleinsyren. Forholdet minder om Amygdalinets ufuldstændige
Spaltning ved Invertin og den fuldstændige ved Emulsin (se S, 510).
Nucleoproteiderne findes ofte sammen med Enzymer og viser nogen-
lunde samme Opløselighed som disse, men det er sikkert ikke rigtigt, i
alt Fald forhastet, at opfatte Enzymerne som en egen Art Nucleoproteider.
Kun faa Nucleoproteider er indgaaende undersøgte; især
ved man kun lidt om de deri forekommende Proteinstoffers
!) Gabriel. Ber. 33, 3666 (1900).