Lærebog I Organisk Kemi

555 coider meget vag. I det foregaaende er nævnt Ægmucoid (S. 532); lignende Stoffer findes i flere dyriske Vædsker. Chondromucoid1) udgør sammen med Brusklim Hoved- bestanddelen af Brusk, af hvis vandige Udtræk det fældes med svag Saltsyre og paafølgende Opvarmning. Det danner et hvidt, amorft, surt reagerende Pulver, der er uopløseligt i Vand og fortyndede Syrer, men let opløseligt i Alkalier. Ved Kogning med Syrer og endnu lettere ved Behandling med Al- kalier giver det Proteinstoffernes sædvanlige Spaltningsprodukter (Acid- albumin eller Alkalialbuminat, Albumoser, Peptoner osv.) samt C h on dro- it in svovl syre. Denne Syre, der findes i ringe Mængde i fri Tilstand i Brusk, er sandsynligvis at betragte som en Æthersvovlsyre, idet den ved Kogning med Syrer let spaltes videre til Svovlsyre og en svovlfri, kvæl- stof holdig, gummilignende Syre, Ch on droit in, som ved yderligere Spalt- ning giver et aminosubstitueret Polysaccharid Chondrosin, hvoraf er fremstillet Amino tetraoxycapr on syre2), en Forbindelse, som staar Kulhydraterne nær. III. Albuminoider. Herved förstaas en Række Proteinstoffer, som udgør Hoved- bestanddelene af de dyriske Skelet-, Bindevævs- og Dæksub- stanser (Knogler, Brusk, Sener, Hud, Haar, Negle, Horn, Klove o. 1.). De findes ikke som Bestanddele af dyriske Celler, men danner den Grundsubstans, i hvilken disse er indlejrede: de giver Organerne Form og Sammenhold og tjener til Støtte og Dække for hele Legemet3). De er naturligvis uopløselige i de dyriske Vædsker, hvormed de er i Berøring, men ogsaa i rent Vand og i Saltopløsninger, sædvanlig ogsaa i fortyndede Syrer og Alkalier. Ved Kogning med Vand, Syrer eller Alkalier opløses de under Sønderdeling, men i genuin Tilstand kendes de kun i uopløselig Form. De fremstilles ved at behandle ved- kommende Organ med Opløsningsmidler, hvorved andre Stoffer fjernes, medens Alburninoidet bliver tilbage. Selvfølgelig byder en saadan Fremgangsmaade slet ingen Garanti for Renhed eller Ensartethed, og vort Kendskab til de genuine Albuminoider er 0 C. Th. Mørner. Skandin. Arch. f. Phl. 1, 210 (1889). 2) Orgler og Neuberg. Z. phl. Ch. 37, 418 (1903). 0. Cohnheim. Che- mie d. Eiweisskörper, 282. Braunschweig 1904.