Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
558
naar det samtidig er et Salt til Stede, og Ferrocyanbrinte kun
under ganske bestemte Forhold1). Af Alkohol fældes Limop-
løsninger, bedst og fuldstændigst ved Tilstedeværelse af Salte.
Lim giver en smuk violet Biuretreaktion, men ikke eller
næppe de andre Farvereaktioner.
Koges en Limopløsning i længere Tid, mister den Evnen
til at gelatinere, idet der allerede herved, og endnu lettere ved
Behandling med Syrer eller Alkalier, fremkaldes en hydrolytisk
Spaltning. Behandles saaledes en Limopløsning med svag Saltsyre
(samlet Kone. 0,2%) ved almindelig Temp., vil den af Opløsningen med
Alkohol og lidt Kogsalt fældede Lim (efter Opløsning, Neutralisation og
Boitskaffelse af uorganiske Stoffer ved Dialyse) være opløselig i koldt
Vand2). Ved Behandling med stærkere Syrer eller Alkalier
sønderdeles Lim som andre Proteinstoffer, og ligeledes fordøjes
den nogenlunde let af Pepsin, men spaltes kun vanskeligt og
ufuldstændigt af Trypsin, hvad der tyder paa, at den er rig paa
Antigrupper (S. 570).
Lim indeholder kun 0,2-0,6 °/0 Svovl, men over 18 °/0 Kvælstof. Om
Spaltningsprodukterne se S. 556.
Garvning. Frisk Hud er blød og smidig, men den bliver snart haard,
idet de enkelte Fibre klæber sammen, og den er meget tilbøjelig til at
raadne. Ved Garvningen, hvor man af Hudens tre Lag, Overhuden, Læder-
huden og Underhuden, kun benytter Læderhuden, tilsigter man at omdanne
denne saaledes, at den vedbliver at holde sig smidig, vanskelig raadner,
vanskelig gennemtrænges af Vand og ved Kogning [med Vand enten slet
ikke eller dog kun vanskeligt omdannes til Lim. Man benytter som Garve-
midler a) Barkgarvestoffer (Rø d g ar vn in g), b) Fedtstoffer (S e m s g ar vn i n g)
c) Alun og Kogsalt (Hvidgarvning) og d) Chromforbindelser (Chrom-
garvning).
Af Sener vindes S ene lim (Seneglutin), der i alt væsenligt ligner
Lim af Ben eller Huder; af Brusk vindes Brusklim, der vel tildels ligner
de omtalte Limsorter, men dog har en langt mindre Bindekraft og et noget
mindre Kvælstofindhold (under 18°/03).
2. Keratin.
Keratiner eller Hornsubstanser udgør Hovedbestanddelene
af saadanne Stoffer som Horn, Klove, Negle, Haar, Uld. Fjer.
*) G. Th. Mør ner. Z. phl. Gh. 28, 489 (1899). 2) Sadikoff. Z. phl.
Ch. 39, 419 (1903). 8) C. Th. Mørner. Skand. Arch. f. Phl. 1, 232
(1889). Sadikoff. Z. phl. Ch. 39, 417 (1903).