Lærebog I Organisk Kemi

558 naar det samtidig er et Salt til Stede, og Ferrocyanbrinte kun under ganske bestemte Forhold1). Af Alkohol fældes Limop- løsninger, bedst og fuldstændigst ved Tilstedeværelse af Salte. Lim giver en smuk violet Biuretreaktion, men ikke eller næppe de andre Farvereaktioner. Koges en Limopløsning i længere Tid, mister den Evnen til at gelatinere, idet der allerede herved, og endnu lettere ved Behandling med Syrer eller Alkalier, fremkaldes en hydrolytisk Spaltning. Behandles saaledes en Limopløsning med svag Saltsyre (samlet Kone. 0,2%) ved almindelig Temp., vil den af Opløsningen med Alkohol og lidt Kogsalt fældede Lim (efter Opløsning, Neutralisation og Boitskaffelse af uorganiske Stoffer ved Dialyse) være opløselig i koldt Vand2). Ved Behandling med stærkere Syrer eller Alkalier sønderdeles Lim som andre Proteinstoffer, og ligeledes fordøjes den nogenlunde let af Pepsin, men spaltes kun vanskeligt og ufuldstændigt af Trypsin, hvad der tyder paa, at den er rig paa Antigrupper (S. 570). Lim indeholder kun 0,2-0,6 °/0 Svovl, men over 18 °/0 Kvælstof. Om Spaltningsprodukterne se S. 556. Garvning. Frisk Hud er blød og smidig, men den bliver snart haard, idet de enkelte Fibre klæber sammen, og den er meget tilbøjelig til at raadne. Ved Garvningen, hvor man af Hudens tre Lag, Overhuden, Læder- huden og Underhuden, kun benytter Læderhuden, tilsigter man at omdanne denne saaledes, at den vedbliver at holde sig smidig, vanskelig raadner, vanskelig gennemtrænges af Vand og ved Kogning [med Vand enten slet ikke eller dog kun vanskeligt omdannes til Lim. Man benytter som Garve- midler a) Barkgarvestoffer (Rø d g ar vn in g), b) Fedtstoffer (S e m s g ar vn i n g) c) Alun og Kogsalt (Hvidgarvning) og d) Chromforbindelser (Chrom- garvning). Af Sener vindes S ene lim (Seneglutin), der i alt væsenligt ligner Lim af Ben eller Huder; af Brusk vindes Brusklim, der vel tildels ligner de omtalte Limsorter, men dog har en langt mindre Bindekraft og et noget mindre Kvælstofindhold (under 18°/03). 2. Keratin. Keratiner eller Hornsubstanser udgør Hovedbestanddelene af saadanne Stoffer som Horn, Klove, Negle, Haar, Uld. Fjer. *) G. Th. Mør ner. Z. phl. Gh. 28, 489 (1899). 2) Sadikoff. Z. phl. Ch. 39, 419 (1903). 8) C. Th. Mørner. Skand. Arch. f. Phl. 1, 232 (1889). Sadikoff. Z. phl. Ch. 39, 417 (1903).