Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
 565 Spaltning af flere Proteinstoffer, dog især af Glucoproteiderne (S. 554). Sandsynligvis er Glucosamin et sekundært Produkt1). Ved Ophedning af Proteinstofferne med stærke Baser (en Fremgangsmaade, som især Schiitzenberger2) har udført i stor Maalestok under Anvendelse af kone. Baryumhydroxydopløsning, Støbe- staalsautoklaver og Temperaturer mellem 150 og 2009) foregaar en lig- nende Spaltning som ved Opvarmning med Syrer, men de dan- nede Aminosyrer racemiceres næsten fuldstændig. Desuden sker der sekundære Spaltninger under Udvikling af Ammoniak og Dannelse af fede Syrer og Kulsyre. Endnu mere indgribende virker Smeltning med Alkalier. Men selvfølgelig har de ad disse Veje dannede Blandinger af primære og sekundære Spaltningsprodukter langtfra den Betydning som de rent pri- mære for Studiet af Proteinstofferne. Det samme gælder de Produkter, disse giver med overhedet Vanddamp eller ved Iltning (med Kaliumpermanganat og Svovlsyre eller Alkalier, med Chrom- syre, med Salpetersyre o. 1.) Derimod har en Behandling af Pro- teinstoffer med fortyndede Syrer eller Alkalier ved Tem- peraturer under 100° jævnlig givet vigtige Oplysninger. Der dannes herved først Acid- og Alkalialbuminater, dernæst Albu- moser og Peptoner, ja selv flere primære Spaltningsprodukter optræder meget snart; dog lykkes det let at regulere Processen (se f. Eks. S. 570). Metoden minder paa flere Punkter meget om den anden vigtige Spaltning af Proteinstofferne, Enzym- spaltningen. 2. Enzymspaltiiing. De to vigtigste proteolytiske Enzymer, Pepsin ogTrypsin, er omtalte S. 316. Pepsinspaltningen fører fortrinsvis til Pro- dukter af endnu meget indviklet Sammensætning, især de s. k. Albumoser og Peptoner (S. 568 og 569). Trypsinet giver derimod ved længere Indvirkning væsenlig de samme primære Produkter som Syrespaltningen. Vistnok kan saadanne ogsaa dannes ved Pepsin, men med ganske ren Mavesaft (efter Pawlow3) !) Steudel. Z. phl. Ch. 34, 367 (1901). 2) A. ch. pli. [5] 16, 289—419 (1879). W. D. Suppl. II, 1, 130 (1892). 3) Die Arbeit der Verdauungs- driisen. Wiesbaden. 1898.