Lærebog I Organisk Kemi

574 Hydrolyser i Kirnplanterne. Spaltningsprodukternes Art og deres Mængde stemmer ofte ganske med vedkommende Protein- stoffers Syrespaltningsprodukter. Især Asparagin- og Glutamin- syre og de deraf afledede Asparagin og Glutamin synes at have stor Betydning for den senere Opbygning af nye Protein- stoffer i unge Planter. Autolyse og Forraadnelse. De allerfleste levende Or- ganer synes at indeholde Enzymer, der, saasnart Organet dør, begynder at spalte dets organiske Stoffer til simplere Forbin- delser, en Proces, der betegnes med Navnet Autolyse. Protein- stofferne giver herved den sædvanlige Række af Spaltnings- produkter helt ned til Aminosyrerne1)- Sandsynligvis drejer det sig om saadanne autolytiske Spaltninger, naar frisk slagtet Kød før Brugen maa hænge nogen Tid for at blive mørt og saftigt, eller naar saltet Sild modnes til Spegesild2). Alle Studier over autolytiske Processer maa foretages under passende anti- septiske Forholdsregler (Chloroform, Toluol); ellers begynder samtidig Bakteriernes Virksomhed og bliver snart den domine- rende: Processen bliver en Forraadnelse3). Under Forraadnelsen dannes først ved Bakteriernes proteolytiske Enzymer Protein- stoffernes sædvanlige Hydrolyseringsprodukter, men dernæst opstaar der af disse en Række simplere og simplere sammen- satte Forbindelser, af hvilke flere udmærker sig ved en ilde Lugt (Phenol, Indol, Skatol, Svovlbrinte, Merkaptaner o. fl.), og det er disse, man fra gammel Tid har betragtet som karak- teristiske for Forraadnelsesprocessen. Da Planterne sædvanlig er mindre rige paa Proteinstoffer end Dyrene, udvikles der ved deres Forraadnelse ikke saa store Mængder af disse ildelugtende Stoffer, hvorfor en saadan Forraadnelse ofte betegnes med et andet Navn, Formuldning (S. 581). Om man end langtfra kender de sikkert mange og ofte indviklede Omsætninger, som Bakterierne fremkalder under For- *) E. Salkowski. Z. f. klin. Med. 17, Suppl. 77 (1890). 2) S. Schmidt- Nielsen. Beitr. 3, 266 (1903). 3) En god Oversigt over Protein- stofforraadnelsen har M. Halin og A, Spieckermann givet i F„ Lafar: Handbuch der technischen Mykologie 3, 85. (1904).