Lærebog I Organisk Kemi

579 dannede Forbindelser viser, som det var at vente, ingen eller kun en meget svag Biuretreaktion, men spaltes de ufuldstændig, f. Eks. ved kortvarig Pepsinfordøjelse, dannes paany endestillede Ainic(grupper, og Spaltnings- produkterne kan derfor igen give Biuretreaktion. 3) De S. 572 omtalte Synteser af Polypeptider er alle udførte paa en saadanMaade, at Forbindelserne kan betragtes som dannede ved Sammen- knytning af Aminosyrer under Fraspaltning af Vand, og da i det mindste de mere sammensatte af dem i mangt og meget minder om Peptonerne, er der Rimelighed for at antage lignende Strukturforhold i Peptonmolekulet som i Polypeptidmolekulet. Det her anførte taler for, men giver selvfølgelig intet Bevis for, at Proteinstofmolekulernes Bygning er den ovenfor skitserede. Heller ikke maa det glemmes, at der i Proteinstofferne indgaar Forbindelser, om hvis egenlige Karakter vi endnu kun ved saare lidt, (f. Eks. den glukosamin- givende Gruppe), og som muligvis er bundne til Proteinstofmolekulet paa helt anden Vis. De fremførte Betragtninger gælder ikke saadanne, man tør maaske sige mere periferiske Dele af Proteinstofmolekulet, men kun dets egenlige Kærne. Naar Proteinstofferne spaltes, kan det tænkes at ske væsenlig paa to Maader, enten a) saaledes, at Molekulerne deles i to eller flere Molekuler af nogenlunde samme Størrelsesorden, eller b) saaledes, at der fraspaltes Aminosyrer hist og her fra Molekulernes Periferi. Den gamle Kuhne’ske Theori slutter sig nærmest til den første Opfattelsesmaade, idet den an- tager, at Proteinstofmolekulet bestaar af en eller flere let spaltelige Dele (Hemigrupper, hvoraf Protalbumoserne fremgaar) og en eller flere vanskelig spaltelige Dele (Antigrupper, hvoraf Heteroalbumoserne frem- gaar) (S. 568). Denne Theori støttes dels ved, at man ved Trypsin- fordøjelsen ikke er i Stand til at spalte Proteinstofferne saa vidt, at Pro- dukterne er fuldstændig hydrolyserede (S. 566), dels ved Siegfried’s Fremstilling af Antipeptoner og Kyriner (S. 570), der synes at vise, at enkelte Dele af Proteinstofmolekulet er særlig vanskelige at spalte. Men efter alt, hvad der hidtil foreligger, synes rigtignok Fischer’s og Abder- halden’s ufordøjelige Polypeptider at have en hel anden Sammensætning end Siegfried’s Kyriner, hvis Hovedbestanddele er Hexonbaser. For den anden Opfattelsesmaade taler den Omstændighed, at fuld- stændig hydrolyserede Produkter, Aminosyrer, optræder meget snart ved en Proteinstofspaltning, saa at f. Eks. Tyrosin og Leucin ved en Enzymfor- døjelse ofte begynder at udskille sig, længe før alle Albumoser er spaltede, ja ofte dannes allerede ved kortvarig Opvarmning af Proteinstofferne med fortyndede Syrer eller Alkalier (se Acidalbuminerne og Alkalialbuminater- S. 567). A. Kossel1) tager Hensyn baade til den første og den anden Spalt- mngsmaade, idet han opfatter Proteinstofmolekulet eller rettere enhver af de deraf dannede Albumoser som bestaaende af en protaminlignende, det vil sige argininrig Kærne, hvortil de øvrige Aminosyrer i større eller J) Ber. 34, 3235 (1901). 37*