Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
578 Proteinstoffer sædvanlig kun 1—2 °/0 og ofte (f. Eks. i Casein og Oxy- hæmoglobin) ikke en Gang det. ’ Da man ikke kender Proteinstoffernes Molekulærformler, kender man naturligvis endnu mindre deres rationelle Formler, men man kan dog allerede nu danne sig en Forestilling om deres Bygning, som har en vis Sandsynlighed for sig. Ved fuldstændig Hydrolyse giver de jo væsenlig en Blanding af Aminosyrer (S. 562). Det ligger da nær at antage, at Pro- teinstofferne er byggede af disse Aminosyrer og, naar alle Forhold tages i Betragtning, paa den Maade, at Carboxylhydroxyl af en Aminosyre med Amidbrint af en anden er traadt ud i Form af Vand. F. Eks.: NH2.CH2.CO.|OH + H|.NH.CH.CO.|OH + H|.NH.CH.CO.|OH + H|.NH2 CH2 (CH2)2 CH । CO. OH ch3ch3 Glycin Leucin Glutaminsyre Ammoniak En saadan Sammenknytning giver altsaa en Hovedkæde af følgende al- mindelige Sammensætning: -NH-CH-CO-NH-CH-CO-NH-CH-CO-NH-, der kan tænkes fortsat til begge Sider, sluttende med en NH2-Gruppe eller en CO.OH-Gruppe. Indeholder en Aminosyre flere Garboxyler (f. Eks. Glu- taminsyre) eller flere Amidgrupper (f. Eks. Lysin, S. 227), kan der tydelig nok ved en saadan Anhydriddannelse opstaa Sidekæder af ganske samme Art. De vigtigste Forhold, der synes at tale for en saadan Opfattelsesmaade, er følgende: 1) Som allerede omtalt (S. 525) hidrører Proteinstoffernes amfotere Reaktion rimeligvis fra endestillede Amid- og Carboxylgrupper og ganske det samme gælder deres Spaltningsprodukter, Aminosyrerne. Ved en Kom- bination af disse sidste kan man derfor ikke tænke sig f. Eks. to Carboxyl- grupper forenede til et Syreanhydrid, da der derved vilde blive to tilsva- rende Aminogrupper frie, hvilket vilde give Molekulet en mere basisk Karakter end Spaltningsprodukterne. Man maa derfor tænke sig, at der bindes lige mange Aminogrupper og Carboxylgrupper, for at den neu- trale Reaktion skal kunne opretholdes. Ved Spaltning af udpræget sure Proteinstoffer f. Eks. Casein eller flere Planteproteinstoffer dannes sædvanlig .rigelige Mængder af Asparaginsyre eller Glutaminsyre, hvorfra den sure Reaktion (Overskud af Carboxylgrupper) kan tænkes at hidrøre ligesom udpræget basiske Proteinstoffer, f. Eks. Histoner og Protaminer, giver Hexonbaser i rigelig Mængde, hvorfra den alkaliske Reaktion kan antages at hidrøre. 2) En Anhydriddannelse af Aminosyrerne som den antydede fører til saadanne Komplekser, som efter H. Schiff’s Undersøgelser betinger Biuret- reaktionen (S. 528). Behandles Proteinstofferne med Salpetersyrling, ud- vikles Kvælstof, idet de endestillede Amidgrupper sønderdeles. De derved