Lærebog I Organisk Kemi

581 Chinon let danner Muldstoffer. Man tør derfor muligt betragte disse som kondenserede Ketonderivater, der baade indeholder cykliske og alifatiske Grupper, og hvis Molekuletal er meget høje. 1 Naturen findes Muldstoffer især i Muldjord, Tørv og Brunkul, i Mineralet Dopplerit, som undertiden forekommer i Tørvejord og bestaar af Calcium- og Magniumsalte af Humussyrer, samt i enkelte Svampe. De mulddannende Stoffer er Proteinstoffer, saavel fra Dyre- som Planteriget, Kulhydrater og nogle Plantesyrer. Omdannelsen af disse Stoffer til Muld- stoffer (Formuldnin g1) sker ved Mikroorganismer under Medvirkning al Regnorme, Insekter og enkelte højere Svampe, og maa betegnes som en langsom Iltning. Sammensætningen vil derfor være afhængig af mange Forhold, og Muldstofferne i Naturen vil altid være en kvælstofholdig Blan- ding. som ikke lader sig adskille i nogenlunde vel karakteriserede kemiske Individer. I Reglen deler man dem i: 1) Neutrale Muldstoffer (Ulmin, Humin), der er uopløs’elige i Alkalier, men ikke viser fremtrædende kemiske Egenskaber, og 2) Muldsyrer, som er mere eller mindre opløselige i Vand og i svage Syrer (Phosphorsyre, Borsyre), men uopløselige i Salt- opløsninger og i fortyndede stærke Syrer. I Alkalier opløses de og ud- skilles igen af Opløsningen mect fortyndede stærke Syrer. Den Humussyre, der udskilles af Alkaliopløsninger af naturligt Muldstof, er allid kvælstof- holdig, og ved gentagen Opløsning i Alkali og Fældning med Syre stiger Bundfaldets Kvælstofindhold, et Bevis paa, hvor fast Kvælstoffet maa være bundet i disse Stoffer. Af de muldsure Salte (Humater) er Alkalisaltene opløselige, næsten alle andre uopløselige i Vand. Calciumhumat iltes lettere end fri Humus- syre og danner herved Calciumcarbonat, som paa ny kan binde fri Hu- mussyre, der da igen iltes osv. Det Forhold har stor Betydning i Naturen og er Grunden til, at Muldstoffer let sønderdeles i kalkrig Jordbund. De første Iltningsprodukter, som opstaar ved Formuldningsprocessen i Naturen, er kvælstofholdige og kvælstoffrie Muldsyrer, som især opstaar, naar Luften kun har ringe Adgang til Jordbunden. Ved videre Iltning gaar den kvælstofholdige Muldsyre direkte over til uopløseligt Humin, medens clen kvælstoffrie først omdannes til Hymatomelansyre2) og først derpaa til Humin. Hymatomelansyre er et fint, brunt Pulver, som er opløseligt i Alkohol og faar i uren Tilstand ved at udtrække Tørv med Vinaand. Ved videre Iltning spaltes Tluminet i Naturen til Kulsyre og letopløselige Syrer. Disse er ikke nøjere undersøgte, roen til dem hører3) Kildesyre (Kren- syre) og Kildesatssyre (Apokrensyre), af hvilke den første er næsten ufarvet, men ved Iltning bliver brun, idet den gaar over til den sidste. I Tidens Løb iltes den naturlige Humus fuldstændig til Kulsyre, Vand, Sal- petersyre, Svovlsyre og Phosphorsyre. J) E. Wollny: Die Zersetzung der org. Stoffe und die Humusbildungen. Heidelberg. 1897. 2) Hoppe-Seyler. Z. phl. Ch. 13, 90 (1890). 3) Berzelius. Pogg. 29, 3, 238 (1383).