Lærebog I Organisk Kemi

42 trium brænder deri ved svag Opvarmning. Ledes Cyan i Kalilud, dannes Kaliumcyanid og Kaliumcyanat: Cy2+2KOH=KCy+KCyO. I vandig Opløsning sønderdeles Cyan snart under Dannelse af brune Fnug (den s. k. Azulmsyre), Ammoniumcarbonat, -Oxalat og -Formiat, Urinstof og flere Forbindelser. Ved Nær- værelse af lidt Aldehyd dannes næsten kun Oxamid. Mættes stærk Saltsyre med Cyan, dannes næsten alene Ammoniumoxalat, hvorved Oxamid er Overgangsleddet: CN H2O _ CO.NH2 CN4-2H3O _ CO.O.NH4 CN + H2O “ CO.NH2 CN4-2ILO “ C0.0.NH4 Oxamid Ammoniumoxalat Omvendt spaltes Ammoniumoxalat ved Ophedning, især med Phosphorsyreanhydrid, til Vand og Cyan. Ved disse Pro- cesser virker Gyanradikalet som Nitrilradikal, idet det opstaar af eller danner Forbindelser med 2 indbyrdes forbundne Kul- stofatomer. Med Svovlbrinte forener Cyan sig til den med Oxamid analogt sammensatte rødgule Rubeanbrinte: (GS.NH2)2. Ved Cyanets Fremstilling af Kvægsølvcyanid opstaar tillige det brune, amorfe, i Vand uopløselige Paracyan1), der ved 8—900° gaar over til Cyan og derfor sikkert er en polymer af dette. Cyanbrinte, HCy. Cyanbrinte (Blaasyre) fremstilledes først i vandig Opløsning af Scheele 1782, i vandfri Tilstand af Gay Lussac2) 1811. Den forekommer fri og i stor Mængde i alle Dele af det javanske Træ Pangium edule3). Andre Planter, især Amygdalaceer, inde- holder et bittert, krystallisk Stof Amygdalin, som navnlig findes i bitre Mandler og Ferskenkerner, og som under visse Betin- gelser spaltes til Cyanbrinte, Bittermandelolie og Sukker (s. Gly- kosider). Syntetisk kan Cyanbrinte dannes ved Opvarmning af Cyan med Brint, ved at lade elektriske Gnister slaa igennem en Blan- ding af Acetylen og Kvælstof (C2H2-|-N2 = 2CNH) og ved Ophed- ning af Chloroform med Ammoniak under Tryk: CHC134-NH3 = 3HC14- CNH. Johnson. Schw. 56, 341 (1829). 2) A. ch. 77, 128. 3) Greshoff. Ber. 23, 3548 (1890).