Vor Jords Atmosfære
Lidt Meteorologi

8 Atmosfærens Bestanddele 4) I den nyeste Tid har man desuden fundet ubetydelige Spor af flere andre Luftarter (Helium, Neon, Krypton, Xenon) i Atmosfæren samt meget smaa Mængder af Ammoniak og forskellige Syrer. Af større Betydning er dog de faste Stof- fer, som svæver i Atmosfæren, dels Organismer (Bakterier), dels uhyre Mængder af overordentlig fine Støvpartikler, saa- vel hidrørende fra Jorden (vulkansk Aske) som af kosmisk Oprindelse. I Forening med Vandpartikler faar disse Støv- masser Indflydelse paa Luftens Klarhed og Himmelens Farve. De forskellige Luftarter aftager ikke lige hurtig i Tæthed opad, men i Forhold til deres Vægt, saaledes at de tunge aftager hurtigere end de lette. Atmosfærens Sammensætning maa derfor ændre sig med Højden, saaledes at de lette Luftarter mere og mere faar Over- haand over de tungere. I 50 km’s Højde vil efter Beregning al Kul- syre være forsvunden og Kvælstof udgøre ca. 90 pCt. af Luftmassen. Vanddampene i Atmosfæren fremkommer ved Fordamp- ning af Vandet paa Jordoverfladen og udbredes ved Diffusion og Luftens Bevægelse. Da Fordampningen afhænger af Tem- peraturen, kan Dampmængden ikke være ens overalt og til enhver Tid; den udgør i det højeste ca. 4 Rumprocent af Atmosfæren. Da Vanddamp kun vejer 4 af tør Luft, er fugtig Luft under ens Tryk lettere end tør Luft. Forskellen er dog ikke stor, da Vanddampens Mængde altid er ringe, selv i dampmættet Luft. En Kubikmeter dampmættet Luft ved 0° C. (Vægt 1290 gram) er saaledes kun 3 gram lettere end samme Kvantum tør Luft ved samme Temperatur, medens en Tem- peraturforhøjelse paa kun 1° gør samme Masse tør Luft 4—5 gram lettere. Da Vanddamp virker fortyndende i Atmosfærens Luftarter — ligesom Mælk i Kaffe —, indaander man mere Ilt i tør Luft end i fugtig Luft. I Madras fugtig Klima skal et Menneske i en Maaned indaande 81 kg Ilt, i det tørre Barnaul i en Vintermaaned derimod omtr. 99 kg.