Vor Jords Atmosfære
Lidt Meteorologi
Forfatter: P. Dahlberg
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 551.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Varmeforhold
27
der har samme Middeltemperatur, ved Linier, de saakaldte
Isothermer. For at reducere Temperaturerne nøjagtig til
Havets Overflade skulde man egentlig kende den Størrelse,
hvormed Varmen aftager pr. 100 m baade paa de forskellige
Steder og til de forskellige Tider. Da dette imidlertid er saa
godt som umuligt, benytter man overalt samme Reduktions-
factor, nemlig |° pr. 100 m. Man opnaar desuden derved at
kunne finde Stedets virkelige Middeltemperatur paa en let
Maade, naar man blot kender Stedets Højde; fra den Tempe-
ratur, som Isothermen angiver, trækker man blot overalt |°
fra for hver 100 m.
Aarsisothermer forbinder alle Steder, der har samme
aarlige Middeltemperatur, Maanedsisothermerne alle de
Steder, der har samme maanedlige Middeltemperatur. Isother-
merne for den varmeste Maaned kaldes I sot her er, for den
koldeste Isochimener. Ved Hjælp af Isothermer har Dove
og senere andre Meteorologer beregnet Gennemsnitstempera-
turer for hver 10. (og 5.) Parallelkreds. Man har derefter truk-
ket Linier gennem alle de Steder, hvis Normaltemperaturer
afviger lige meget fra den for Stedets Parallel beregnede
Middeltemp., de saakaldte Isanomaler. En Linie gennem de
Steder, hvis Temperatur falder sammen med de tilsvarende
Parallelers Normaltemperaturer, kaldes den thermiske Normal.
Af de omstaaende anførte Middeltemperaturer for Parallel-
kredsene fremgaar det
at den varmeste „Parallelkreds ikke er Ækvator, men den
10. nordlige Breddekreds,
at de lavere Bredders Aliddeltemperaturer er højere paa
den nordlige end paa den sydlige Halvkugle, de højere Bred-
ders omvendt (se p. 22).
at Varmen aftager hurtigst ved de mellemste Bredder (se
Termaldagene p. 14) og ligesom Forskellen mellem Aars-