Vor Jords Atmosfære
Lidt Meteorologi

34 Vanddamp og Nedslag Udstraaling, og af stille Vejr, da Blæst stadig vil tilføre nye Luftdele. Endelig maa de varmeudstraalende Genstande være gode Varmestraalere, men slette Varmeledere, det vil sige, de maa let udstraale Varme fra Overfladen, men vanskelig faa Varme tilført Overfladen indefra. Urter og Buske begunstiger derfor Dugdannelsen mere end Sten og Metaller, men den ualmindelig stærke Dugdannelse paa Græsmarker og lignende bevoksede Strækninger skyldes dog vist ogsaa for en Del det Vand, som Planterne afgiver til den omgivende Luft. Dugdannelsen er rigeligst mellem Troperne, hvor Luftens Dampindhold er stort og Udstraalingen betydelig; Haverne kan her om Morgenen se ud som efter flere Timers Regn. Den er ringe eller mangler ganske i Polaregnene, hvor Dag og Nat er lige kolde, i planteløse Egne, hvor Jordoverfladen mangler Udstraalingspunkter, paa Havene, hvor de afkølede Vanddele straks synker og erstattes af opstigende varme, samt i Skovegne, hvor Træernes Løvtag hindrer Udstraalingen. Rimfrost, som sætter sig paa Grene og Træstammer, dan- nes af Taage, hvis Srnaadele er afkølede under Frysepunktet og derfor straks bliver til Is ved at komme i Berøring med faste Genstande. Disses Ledningsevne spiller her ingen Rolle, men Dannelsen er stærkest paa Vindsiden. Isslag er et glat, klart Overtræk af Is, som dannes ved at Luftens Vanddampe i rigelig Mængde fortættes paa Genstande, der er afkølede betydelig under Frysepunktet. Anledningen er enten en varm og fugtig Luftstrøm, der pludselig efter en længere Kuldeperiode stryger hen over den stærkt afkølede Jordover- flade, eller underafkølet Regn, der straks fryser ved at kom- me i Berøring med Jorden. Taage er ikke Blærer, men meget smaa Draaber (omkring 0.02 mm i Gennemsnit), hvis Vægt er saa ringe i Forhold til deres Overflade, at de falder overmaade langsomt. For at der