Vor Jords Atmosfære
Lidt Meteorologi

Vanddamp og Nedslag 39 dobbel saa stort som i et andet. Indenfor den enkelte Maaned kan det variere endnu mere, og der behøves derfor en lang Række Aars’ Iagttagelser for at tilvejebringe værdifulde Mid- delangivelser. Det største aarlige Nedslag, man kender, er paa henv. 15000 mm i Cerrapunje i Kassiabjærgene i det nord- østlige Forindien. Her faldt der paa en Dag i Juni 1876 1036 mm eller henv. 1 mm i Minuttet; endnu intensivere Nedslag kan dog indtræffe i tempererede Egne, men de er her kortvarigere og mere lokale saaledes som et Skybrud i Rumænien i Juli 1889, der gav 204 mm i 20 Minutter eller henv. 10 mm i 1 Minut. Voldsomme Regnskyl kan forøvrig ogsaa forekomme i ellers regnfattige Egne; i Hyderabad, hvis aarlige Regnmængde er 203 mm, faldt der saaledes den 6. Aug. 1865 260 mm, og det indre af Nysydwales faar ofte paa en Dag Halvdelen af det aarlige Nedslag. Nedslagets Fordeling. Med Hensyn til Nedslagets Fordeling hvad Mængden an- gaar gælder følgende: 1) Nedslaget er større i Kystegne end inde paa Fastlandene og navnlig stort i Kystbjærge, der har fremherskende Paa- landsvinde, i Troperne altsaa bjærgrige Østkyster, i tempere- rede Egne Vestkysterne. I Bergen er den aarlige Regnmængde ca. 2000 mm, i Stockholm kun 500, i Petrograd ca. 400 og i Astrachan kun 124 mm. 2) Nedslaget er større i Bjærglande end i Slettelande, hvorfor et godt Regnkort ofte kan give et Billede af et Lands Terrænforhold i store Træk. Nedslaget i Bjærglandet skyldes Luftens Afkøling ved at stige tilvejrs og tiltager derfra opefter indtil 1000 m—2000 m; i endnu større Højder aftager det igen af Mangel paa Vanddamp i Luften. 3) Nedslaget er størst i Tropezonen, hvor Luften er rigest paa