Vor Jords Atmosfære
Lidt Meteorologi

Lufttryk og Vindforhold 51 Helstreger (N, NE, E o. s. v.) eller 16 Halvstreger N, NNE, NE o. s. v.). Retningen iagttages ved Vindfløj (Vejrhaner), men kan ogsaa skønnes ved andre Iagttagelser som f. Eks. Røgen fra høje Skorstene. Hvis Retningen alene var afhængig af Gradientkraften, vilde den være vinkelret paa Isobaren. Den afhænger imidler- tid ogsaa af flere andre Forhold, navnlig af den ved Jordom- drejningen fremkaldte Afbøjningskraft og, naar Banen bliver krum, tillige af Centrifugalkraften samt af Gnidningsmodstan- den. I det følgende skal der gøres Rede for Virkningen af hver af disse. A. Afbøjningskraften skyldes Jordens Omdrejning og den forskellige Hastighed, hvormed et Punkt bevæger sig fra Vest til Øst under forskellig Bredde. Naar en Luftmasse be- væger sig fra Ækvator mod N, vil den have en større Hastig- hed mod Øst end det Sted, hvortil den kommer, og vil derfor bøje mod Øst; bevæger Luftmassen sig i modsat Retning, vil den komme til Steder med større Omdrejningshastighed end den selv har, og derfor bøje af mod Vest. I begge Tilfælde vil der finde en Afbøjning Sted til Højre, ved tilsvarende Be- vægelser paa den sydlige Halvkugle derimod til Venstre. Et Punkt ved Ækvator bevæger sig 465 m i 1 Sek. mod Øst, et Punkt paa den 60. nordi. Breddekreds kun halv saa meget i samme Tid. En Luftmasse, der bevæger sig fra Ækvator mod Nord, faar derfor ved den 60. Breddekreds et Overskud i Hastighed mod Øst paa 233 m i Sekundet, naar den bevarer sin Begyndelseshastighed. Denne vokser imidlertid med Luftens Tilnærmelse til Omdrejnings- aksen i samme Forhold som Breddekredsenes Radier aftager, bliver altsaa ved den 60. Parallel dobbel saa stor som ved Ækvator eller 2 X 465 — 930 m i Sekundet, og Overskuddet i Hastighed mod Øst bliver derfor ved den 60. nordi. Breddekreds 930 4- 233 eller 697 m i 1 Sek. En saa vældig Hastighed forudsætter imidlertid langt større Trykforskelle