Vor Jords Atmosfære
Lidt Meteorologi
Forfatter: P. Dahlberg
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 551.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
Lufttryk og Vindforhold
Gradientkraften bliver større end Afbøjningskraften og Vindretningen
igen SW eller WSW ligesom i de højere Luftlag.
Vejret. Barometriske Minima og Maxima.
Vejret er et Sammenspil af alle meteorologiske Elementer
i et givet Øjeblik, af Lufttryk, Vindforhold, Temperatur, Ned-
slag m. m.; Klimaet er den gennemsnitlige Tilstand af alle
disse. Vejret afhænger først og fremmest af Vindretningen,
idet Vinden medfører de Egenskaber, som Luften har der,
hvor den kommer fra, men Vindretningen er igen betinget af
Lufttrykkets Fordeling, som derfor er det, der væsentlig be-
stemmer Vejrets Karakter. I den tropiske Zone, hvor Lige-
trykfladerne for det meste danner jævnt hældende Flader (i
Passat- og Monsunbælterne), falder Vejr og Klima ofte sam-
men; i de tempererede Zoner skifter Vejret næsten daglig,
idet Ligetrykfladerne nærmest frembyder Billedet af et ujævnt,
bølgende Tæppe med talrige Fordybninger, der er i idelig
Bevægelse. Da Luften paa Grund af Afbøjningskraften kred-
ser spiralformig om det Sted, hvor Trykket er lavest, vil Vind-
retningen og dermed Vejret idelig skifte paa de Steder, som
de barometriske Mi n ima eller Cyklon e r hyppig gaar hen
over. Formen af disse Minima er sjælden helt rund, oftere
oval eller meget uregelmæssig, idet Isobarerne løber ud og
ind, og indenfor Isobaren for 760 mm kan de have en Ud-
strækning paa flere Tusind Kilometre. De fleste er heldigvis
lidet udprægede, især om Sommeren, og kun paa nogle Steder,
hvor Isobarerne ligger tæt, er Vindstyrken betydelig.
De Minima, der hjemsøger Europa, kommer for største
Delen fra Nordamerika; efter at have passeret Atlanterhavet
gaar de fleste mod Nordøst over det nordlige eller mellemste
Norge, nogle over Danmark og enkelte endnu sydligere. Den