Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Deres Oprindelse. 167' Sted forstyrre Oceanets Ligevægt, nødvendigvis maa fremkalde en udjævnende Strømning. Hovedaarsagen maa imidlertid søges i den ulige Opvarmning af Havets forskjellige Egne. I de tropiske Egne finder den største' Opvarmning Sted, og følgelig maa ogsaa For- dampningen lier være betydeligst. Hvor stor denne er, lader sig ikke bestemme med Sikkerhed, men i hvert Fald kan man med Maury antage, at den mellem Vendekredsene i Aarets Løb mindst maa beløbe sig til 12 Fod. Gaar man ud fra denne ringeste An- tagelse, lader det sig beregne, at der alene fra det tropiske Bælte af clet atlantiske Ocean aarlig tilføres Atmosfæren 400 Billioner Kubikalen Vand i Dampform. Denne Vandmasse udgjør et Volumen af over 300 Kubikmil, altsaa omtrent sex Gange saa meget Vand, som alle Jordens Floder samtidig føre ud i Oceanet. En stor, ja vel endog den største Del af de opstigende Vand- dampe, vender nu sikkert nok under Form af Regn igjen tilbage til Æqvatoregnene; men en betydelig Del kommer dog fjærnere Egne til gode, idet den føres hen over Kontinenterne og her fra naar ud i andre Dele af Oceanet. Dette Vancltab, som saaledes gaar ud over Oceanets Æqvatoregne, maa i Følge den hydrostatiske Lige- vægts Lov gjenerstattes, og dette sker gjennem Strømninger fra Polerne hen imod Æqyator. For i denne Henseende at naa en ret tydelig Opfattelse ville vi atter gaa ud fra den hypothetiske Forestilling, at hele Jorden er dækket med et fuldstændigt Vandlag. Under denne Forudsætning vilde den stærkeste Fordampning finde Sted inden for et ringformigt Bælte paa begge Steder af Æqyator; disse Dampmasser vilde dernæst af Luftstrømningerne føres lien mod Polaregnene og paa denne Vej lidt efter lidt udgyde sig som Regn. Ved Solens opvarmende Kraft blive altsaa betydelige Vand- masser hævede op af Æqvatorhavene og lidt efter lidt transporterede hen mod Oceanets Polaregne; men den saaledes fremkaldte Op- hævelse af Ligevægten kan ikke vedblive at bestaa, Jordens Til- trækningskraft gjør sig strax gjældende for at udjævne denne For- styrrelse, og følgelig sætte de polare Vandmasser sig i Bevægelse og strømgie mod Æqvatoregnene. ' Hvis Jorden nu ikke havde nogen Bevægelse omkring sin Axe, vilde Havets Strømninger gaa i Retning af Meridianerne, og vi vilde altsaa paa den nordlige Halvkugle faa en Søndenstrøm, paa den sydlige derimod en Nordenstrøm. Lad os nu betragte, hvorledes