Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vinden som Aarsag.
169
I det Foregaäende have vi kun haft en enkelt Faktor for Øje
og ladet denne alene være Aarsag til Havstrømningerne; men der
udkræves kun en ringe Eftertanke for at fatte, at der endnu er
andre Omstændigheder for Haanden, som dels fremkalde Strøm-
ninger, dels kraftig støtte de alt for Haanden. værende. I denne
Henseende har man allerede tidligere henpeget paa Passatvindene,
ja mange Geografer troede endog i disse regelmæssige Luftstrøm-
ninger at have Hovedaarsagen til de tilsvarende Havstrømninger,
medens andre overhovedet bestrede en slig Aarsagsforbindelse,
navnlig under Henvisning til, at den store Æqvatorialstrømning
gaar ned til en temmelig betydelig Dybde; men tør man antage,
at Vindens ene paa Overfladen virkende Drivkraft virkelig kan sætte
Oceanet i en Strømbevægelse til Dybder paa 3—4000 Fod?
Et Spørgsmaal som ovenstaaende kan aabenbart ikke løses
gjennem et blot Raisonnement; det udkræver en indgaaencle Drøf-
telse, som maa støttes af et nøje Kjendskab til de fysiske Forhold
ved Vædskers Gnidning. En saadan Undersøgelse er i den seneste
Tid given af Zöppritz, og den er af største Betydning for
Theorien om Havstrømningerne. Zöppritz afkræfter nu den oven-
antydede, tilsyneladende vægtige Indvending mod Vindtheorien.
nemlig at Vinden kun kan fremkalde rent overfladiske Strømninger,
og at overhovedet ikkun konstante Vinde kunne fremkalde kon-
stante Strømninger. Han. beviser nemlig, at det kun er et Tids-
spørgsmaal, til hvilken Dybde en Impuls, som virker konstant paa
Overfladen af en Vædske, kan naa ned, med andre Ord de øvre Lag
meddele ved Gnidning de lavere en Del af deres Bevægelse. Naar
gjennem uendelig lang Tid Overfladelaget er blevet holdt i en
uforanderlig Hastighed, befinder hele Vandmassen sig i en ufor-
anderlig (stationær) Bevægelsestilstand*). Hurtigheden er kun
afhængig af Dybden og aftager med samme efter en arithmetisk
Proportion, til den ved Bunden bliver lig Nul. Heraf følger altsaa,
at den ved Passatvindene fremkaldte Driftstrømning kan række ned
til Oceanets Bund.
*) Et 12000 Fod dybt Ocean, som tidligere var i fuldstændig Ro, vilde efter
100000 Aar allerede temmelig stærkt have nærmet sig en stationær Be-
vægelsestilstand, efter 200000 Aars Forløb vilde samme næsten fuldstændig
være indtraadt.