Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

170 Havstrømningerne. Zoppritz’s Undersøgelser have fremdeles ført til den vigtige Oplysning, at naar en Overflade er underkastet Paavirkning af Kræfter, som tidvis vexle, forplante disse Forandringer sig over- ordentlig langsomt og med rask aftagende Virkning ned i Dybet, saa at Hoved-mængden af det strømmende Vand kun bestemmes af Overfladens Mellemhastighed og Mellemretning, medens de periodiske og uperiodiske Forandringer kun gjøre sig gjælclende i et tyndt Overfladelag*). Heraf fremgaar, at uden for de tropiske Egne, hvor Vindene ikke blæse saa konstant fra samme Retning, kunne Driftstrømmene meget vel allerede i en forholdsvis ringe Dybde have en konstant Retning, som er betinget af Vindens Mel lem retning. Over hele den mellemste og østlige Del af det nordlige Atlanterhav er Vindens Mellemretning sydvestlig, og Drift- strømmen vil derfor i nogen Dybde konstant følge denne Retning, selv om der til Ticler fremtræder andre Vinde paa Overfladen. Oceanets nuværende Bevægelse skyldes tildels den op summerede Virkning af et Arbejde, Vindene have præsteret gjermem utalte Aartusender. Saa snart Havet engang har naaet den uforanderlige Bevægelsestilstand — hvad vel nu er Tilfældet —, en Bevægelses- tilstand, som svarer til Vindenes Mellemretning, have Vindene kun at erstatte det uafbrudte, men kun ringe Tab i Bevægelseshastig- heden, som Vandet maa undergaa ved ydre Gnidning. Efter foranstaaencle Udvikling kunne vi nu gjøre videnskabelig Rede for de almindelige Aarsager, som fremkalde Strømningerne paa Havets Overflade; men hvorledes forholder det sig med Dyb- vandsstrømmene, de submarine Strømninger? Hvad er det for en Aarsag, som i Oceanets Dybder driver det kolde Polarvand hen imod Æqvator? Witte, som har anstillet nøjagtige Studier over Havstrømningerne, lægger Vægten paa Temperaturforskjellen. Det Vand, siger han, som opvarmes af Solen, udvider og hæver sig op over sin oprindelige Stand (Niveau); der maa følgelig indtræde en Cirkulation af den Art, at Vandet paa Overfladen strømmer fra Æqvator mod Polerne, i Dybet cleidmod fra Polerne mod Æqvator. Dog saa simpelt, som det her fremstilles, synes Forholdet ikke at *) En aarlig Periode i Vinden (altsaa ogsaa i den rent overfladiske Driftstrøm) vil paa 30 Fods Dybde allerede være aftagen til 713, °g Paa 300 Fods Dybde være saa godt som umærkelig.