Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Saltholdighedens Betydning. 171 være. Fordampningen fra Havoverfladen spiller, som vi alt have set, i Virkeligheden en betydelig Rolle; men det Samme maa ogsaa gjælde om den ulige Saltholdighed, som netop har sin Aarsag i Fordampningen. Lad os antage, at der fra en Ottendedel af det atlantiske Oceans Overflade fordampes et Vandlag blot paa en Tomme, tilføres der altsaa paagjældende Del af Oceanet 200 Mili. Centner Salt, og denne Salttilførsel kommer væsentlig de øvre Lag til gode. Den Rolle, som denne større Saltholdiglied spiller, maa altsaa ingenlunde overses. Paa Oceanernes Overflade aftager Vandets Saltmægtighed hen imod Polerne og dermed ogsaa Vægtfylden; men da samtidig ogsaa Temperaturen synker, stiger Vægtfylden igjen, og det lod sig jo saaledes tænke, at disse to modsatte Ind- flydelser kunde ophæve hinanden; men dette slaar ingenlunde til, som Hann har paavist*), idet Saltmægtigheden i Polarhavene til- tager med Dybden, medens den under Æqyatoregnene aftager med den voxende Dybde. Senere har Buchanan gjort det atlantiske Havs Saltlioldighed til Gjenstand for en indgaaencle Undersøgelse, og Resultatet heraf er, at i Retning fra Syd til Nord findes det saltholdige Vand stadig dybere og dybere under Havfladen. Det tungere Polarvand i Dybet maa derfor have en Tendens til at strømme hen imod Æqvator, og heri maa vi muligvis søge Aar- sagen til de kolde submarine Strømninger. 10. Strømningerne i det store og det indiske Ocean. Vi have alletede i det Foregaaende udviklet, hvorfor der i det aabne Ocean nødvendigvis maa optræde en æqvatorial Strøm; vi ville nu gaa over til at lære Enkelthederne ved denne Strømning noget nøjere at kjende. Renest gjør den sig gjældende i det store Ocean, hvor den af Hollænderne nævnes „Dienung“; undertiden fører den ogsaa Navnet Æqvinoctialstrømmen (Jævndøgn- strømmen), fordi den. træder stærkest frem mellem Vendekredsene, medens Hamboldt foreslog at kalde den Rotation s strømmen, for at antyde, at Jordrotationen øver en væsentlig Indflydelse paa *) Se Allgemeine Erdkunde von J. Hann, F. v. Hochstettei’ und Ä. Packorny. 3te Auflage. Prag 1881, p. 142 og flg.