Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Saltholdighedens Betydning. 171
være. Fordampningen fra Havoverfladen spiller, som vi alt have
set, i Virkeligheden en betydelig Rolle; men det Samme maa ogsaa
gjælde om den ulige Saltholdighed, som netop har sin Aarsag i
Fordampningen. Lad os antage, at der fra en Ottendedel af det
atlantiske Oceans Overflade fordampes et Vandlag blot paa en
Tomme, tilføres der altsaa paagjældende Del af Oceanet 200 Mili.
Centner Salt, og denne Salttilførsel kommer væsentlig de øvre Lag
til gode. Den Rolle, som denne større Saltholdiglied spiller, maa
altsaa ingenlunde overses. Paa Oceanernes Overflade aftager Vandets
Saltmægtighed hen imod Polerne og dermed ogsaa Vægtfylden;
men da samtidig ogsaa Temperaturen synker, stiger Vægtfylden
igjen, og det lod sig jo saaledes tænke, at disse to modsatte Ind-
flydelser kunde ophæve hinanden; men dette slaar ingenlunde til,
som Hann har paavist*), idet Saltmægtigheden i Polarhavene til-
tager med Dybden, medens den under Æqyatoregnene aftager med
den voxende Dybde. Senere har Buchanan gjort det atlantiske
Havs Saltlioldighed til Gjenstand for en indgaaencle Undersøgelse,
og Resultatet heraf er, at i Retning fra Syd til Nord findes det
saltholdige Vand stadig dybere og dybere under Havfladen. Det
tungere Polarvand i Dybet maa derfor have en Tendens til at
strømme hen imod Æqvator, og heri maa vi muligvis søge Aar-
sagen til de kolde submarine Strømninger.
10. Strømningerne i det store og det indiske Ocean.
Vi have alletede i det Foregaaende udviklet, hvorfor der
i det aabne Ocean nødvendigvis maa optræde en æqvatorial
Strøm; vi ville nu gaa over til at lære Enkelthederne ved denne
Strømning noget nøjere at kjende. Renest gjør den sig gjældende
i det store Ocean, hvor den af Hollænderne nævnes „Dienung“;
undertiden fører den ogsaa Navnet Æqvinoctialstrømmen (Jævndøgn-
strømmen), fordi den. træder stærkest frem mellem Vendekredsene,
medens Hamboldt foreslog at kalde den Rotation s strømmen, for
at antyde, at Jordrotationen øver en væsentlig Indflydelse paa
*) Se Allgemeine Erdkunde von J. Hann, F. v. Hochstettei’ und Ä.
Packorny. 3te Auflage. Prag 1881, p. 142 og flg.