Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Spitzbergen og Novaja-Semlja. 207 f. Ex. fra 3dje—5te Febr., 10de—24de Febr., 2den Marts, 23de Marts o. s. v. Medens Luftens Varme i Tobiesens Vinterhytte for Oktober udviste 4- 21l2° C., havde det aabne Hav mellem Norge og Bjørneøen i samme M'aaned 1868, efter v. Otters og Palanders Optegnelser, endnu 8°, altsaa en 8V20 større Varme, og medens Middelvarmen paa Bjørneøen for Januar sank ned til ~ 15° C., havde det aabne Hav ved Fruholm (paa Norges Nordkyst under 71° n. Br) 3°, og i rum Sø, længere fra Land, maaske en endnu højere Varme. Paa hele Vestsiden af Spitzbergen findes vestindisk Mimose- frø (,,Vettenyrer“), Drivtømmer, Træ fra Garnnet, som hidrører fra Lofoten-Fiskeriet, lige op til den lille Phipps-0 næsten under 81° n. Br., et tilstrækkeligt Bevis for, at den varme Havstrøm endnu rækker saa vidt og aldeles sikkert i høj Grad øver en mildnende Indflydelse paa Klimaet her. Paa liele Østkysten falder derimod alle disse Tegn paa en varm Strøm bort. Paa Nordsiden af Nord østlandet, „Prins Oskars Land“, findes vel Drivtømmer, men det er fra Sibiriens Skove, og baade Fauna og Flora synes her ualmindelig sparsom. Ved Sydspidsen af Spitzbergen bryder Golf- strømmen af, en Arm naar muligvis en Del af Aaret Sydkysten af de to store Øer, Vestspitzbergen og Stans-Foreland; men længere frem findes intet Drivtømmer mere; vil man her foretage en Baacl- rejse, maa man sørge for at have Forraad med sig. Vi have ogsaa oven for, S. 184, set, hvorledes Weyprecht netop ved samme Kyst maalte den vestgaaende kolde Strøms Mægtighed. En Gren af den atlantiske Driftstrøm naar langs Norges Nord- kyst muligvis ogsaa frem til Dobbelføen, Novaja-Semljas Vestkyst. I det Mindste maalte Nordenskiøld paa sin Rejse 1875 Varme- grader paa -p 5° C. ved Bunden af Matoschkin-Schar, det Stræde, som adskiller de tvende Øer; men for øvrigt udvise hans talrige Iagttagelser langs Øernes Vestkyst og der fra i det kariske Hav lige til Jenisseis-Munding, at vel er Overfladevandets Temperatur her overordentlig foranderlig og afhængig snart af Luftens Tempe- ratur, snart af Isens Nærhed, snart af de siberiske Floders varme Ferskvand; men allerede paa en Dybde af 10 Favne har man naaet en konstant Varme af + 1—2° C.; her gives altsaa ingen Bu udstrømninger. Forholdene i Ishavet nord for Asiens Kyst ere endnu i det Hele taget for ukjenclte, til at man tør fælde nogen