Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Mamuthhulen. \ _ 313 som flyder i en evig Nat og i en Stilhed, der trodser enhver Be- skrivelse. Og man maa ikke tænke sig Floden som et lille Vand- løb; man møder den i en Strækning af omtrent en Mil, og dens Dybde er indtil 30 Fod“. Paa en pramlignende Baad indskiber man sig til en længere Sejlads paa en anden Flod, Echofloden. I Begyndelsen hænge Klipperne lavt ned over Floden, saa lavt, at en høj Vandstand gjør en videre -Fremtrængen umulig. Floderne i Mamuthhulen have lige saa vel som Oververdenens Floder en vexlende Vandstand, der i Reglen retter sig efter Green River i Nabolaget, med hvilken de staa i Forbindelse. Denne Forbindelse lægger sig ogsaa for Dagen ved den -lejlighedsvis forekomne Taage i hele Omegnen af Echo- floden; naar Vandet i Green River nemlig er varmere end Luften i de Dele af Hulen, den gjennemstrømmer, fortættes Vanddampene, og saaledes opstaar en uigjennemtrængelig Taage. Længere frem paa Sejlturen højne Hvælvingerne sig anselig. Saa vidt Øjet kan naa ind til Bredderne, er det smukke glatte Klippevægge, som staa langs med dem. Efter en halv Mils Sejltur høres en fjærn Piasken, Sejladsen ender, og over en stenet Dæmning naar man til en stor- artet Hule, „Kaskade-Hallen". Hallen er saa storartet og vild som noget Parti her nede; men Vandfaldet selv er lille; det er en lille Strøm, som i en Højde af en fyrretyve Fod falder, paa Klipperne for neden. Fra denne Sal kommer man ad en Vej, som er en lille halv Mil lang og hist og her fremviser smukke Stalaktitdannelser, til „Ole Bulis Concertsal“, en 30 Fod bred, 40 Fod lang og 20 Fod høj Hal, hvor et dog ikke sikkert Sagn paastaar, at den berømte norske Violinspiller under sin første Rejse i Amerika har spillet et Par Stykker. Gjennem „Rhodas Buegang« kommer man til „Lucy’s Dom“, en 300 Fod høj Hal, hvis Sidevægge alle Vegne ere beklædte med mægtige Drypstensdannelser; dette er den højeste af alle Mamuthhulens Haller, saa vidt man da til Dato har undersøgt samme. Gjennem andre og atter andre Gallerier, snart let passable, snart i høj Grad vanskelige, staar den Rejsende foran en stejl Stige, der gjennem et smalt Hul fører ind i „Marthas Vingaard<£. I Nærheden af dette Sted gjør man i Regelen Holdt og nyder sine