Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

404 Hævninger og Sænkninger. det Hele er størst i den nordlige Del af den bottniske Bugt og aftager i samme Forhold, som man kommer mod Syd, indtil der paa Strækningen fra Kalmar til Karlskrona kun viser sig en meget ringe eller slet ingen Forandring i Vandstanden. Endelig synes Sveriges sydligste Landskab Skaane endog langsomt at sænke sig under Havet. Denne sidste Kjendsgjerning, at Sveriges Sydspids sænker sig, er saa meget mere mærkelig, som Forholdet, til Dels endnu i en historisk Tid, aabenbart har været det aldeles omvendte. Mange Kjendsgjerninger tyde hen paa, at det sydlige Sverige engang var en 0, og de store svenske Søer ere endnu Levninger af den Havarm, som engang forbandt Skagerak med Østersøen, der samtidig stod i Forbindelse med det hvide Hav ved Stræder, af hvilke Lådoga- og Onegasøerne ere Levninger. I de store svenske Søer findes derfor endnu flere Arter af Skaldyr, som oprindelig vare Saltvandsdyr og egentlig tilhøre enten selve Ishavet eller Østersøen, men efter- haanden have lempet sig efter de forandrede Forhold, da Søerne lidt efter lidt fyldtes med Ferskvand. Mindet om denne Sammen- hæng mellem det hvide og det baltiske Hav (Østersøen) har endnu holdt sig i Sproget; thi Ordet „baltas“ er lettisk og betyder hvid. Vi kunne maaske endog komme ét Skridt videre; v. Maak gjør nemlig opmærksom paa den mærkværdige og betegnende Oprindelse til Ordet Skandinavien, som tidligst kun betegner Skaane; „Skandin“ skal efter denne Forfatter betyde den „krummede 0“, og Gotherne, som ikke kjendte Ordets Betydning, tilføjede „avi“, der i deres Sprog betyder 0. Vi skulle dog lade denne entymologiske Oplys- ning staa ved sit Værd. Vende vi os nu til Danmark, har vor berømte Landsmand J. G-. Forchhammer (f 1865) paavist, at en Del af vort Fædre- land deltager i den skandinaviske Hævning*). Havstokkene dannes paa vore Kyster ved Virkningerne af Bølgeslaget; saa langt Bølge- bjærget naar op paa Stranden, vil Vandet sætte det derværende Materiale i Bevægelse og efter Bølgebevægelsens Styrke bortføre de mindre og lettere Dele, medens de større og tungere blive til- bage, rulles og afslibes mod hverandre. Saaledes fremkommer langs med Stranden en Stribe snart af større Sten, snart af Grus *) Se „Almenfattelige Afhandlinger og Foredrag11. Kbh. 1869, pag. 166 og flg.