Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Jordpyramider. 495 samme Fremtoning komme til at gjentage sig gjentagne Gange, til Stenen sluttelig kommer til Ro. Reclus omtaler, at der i Saas- dalen (Sidedal til Vispclalen i Wallis) ligger en Serpentinblok paa 30 000 Kubikalen; den kaldes „Blaastenen“ og vandrede endnu i 1740 omkring paa Mattmarkbræen som et Jøkelbord. Lige saa sæl- somt et Udseende disse Jøkelborde have, lige saa simpelt er det at klare sig deres Frem- komst. I øvrigt minde de om de mærkværdige Jordpyramider, som skyldes en Erosion i Sten- og Grusmasser. Under Vandets fortsatte undergravende Arbejde virke Stenmasserne som Skjærm for deresUnder- lag, og saaledes frem- staa i Tidernes Løb Jordpiller, der i Toppen bære en Stenkappe. I Glacialgruset ved Bozen i det sydlige Tirol findes i talrig Mængde slige Jordpiller, cler endog naa en Højde paa ind- til 100 Fod. Temperaturforhol- dene sætte altsaa en Grænse for Isbræernes Fremrykning; men det er heraf indlysende, at Bevægelsen maa være meget forskjellig i de enkelte Aar, og at Bræens nederste Del snart rykker frem, snart viger tilbage. Den romantiske Gornerbræ afgiver et fortrin- ligt Exempel paa en slig fremtrængende og tilbagevigende Bevægelse, hvad der egentlig ikke er meget behageligt for Beboerne i Zermatt, en Flække i den alt nævnte Vispdal. „I et halvt Aarhundrede har den huseret paa en barbarisk Maade, er med sine tunge Skridt gaaet hen over en smuk Græsgang (kaldet Boden), er brudt øde-