Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

De norske Bræer. 497 Tiden ikke existerede, er følgende Slutning vistnok vel grundet: en Fornyelse af Isverdenen vilde nok igjen finde Sted; men det Maxi- mum, som denne Isverdens Omraade vilde naa efter en Række Aars Forløb, maatte staa langt tilbage for de faktiske Forhold i Nutiden; med andre Ord, vort nuværende Isbræ-Omraade arbejder endnu stadig med en langsomt mindskende Arv fra den saakaldte Istid. Den Ligevægt, som tilvejebringes ved Temperaturen, svarer ikke mere til de almindelige Varmeforhold oppe i Højderne,' og Sne- markernes Udstrækning -staar ikke mere i Forhold til de nuværende Temperaturforhold/' Der er meget, som taler for denne Payers Opfattelse, særlig Isbræernes paavislig langt større Udbredelse i den foregaaende Periode af Jordens Udvikling, hvortil vi strax neden for skulle komme tilbage; intet taler derimod for den Antagelse, at der allerede er indtraadt en Ligevægt mellem de nuværende Temperatur- forhold og Udstrækningen af Nutidens Isbræer. Alpernes Isbræer dække tilsammen et Omraade af 60 Kvadrat- mil; særlig ere Bjærgmasserne Montblanc, Mont fosa, Bernina- gruppen, Omegnen af Jomfruen og Finsteraarhorn og endelig Oetz- thaler- og Stubaygruppen det egentlige Hjem for Alpernes Ismasser, I Modsætning til Alperne have Pyrenæerne kun lidet mægtige Isbræer at opvise, og de gaa heller ikke langt ned i Dalene, og endnu ubetydeligere, ere Isbræerne i Kavkasus. Derimod dække de norske Snemarker et mægtigt Omraade, som-udgjør ikke mindre end 150 Kvadratmil og kan opvise de vældigste Isbræer paa hele Evropas Fastland; den største af dem alle er Justedalsbræen, som omfatter et Fladerum af ikke mindre end 16 Kvadratmil, altsaa er dobbelt saa stor som den danske 0 Falster. Justedals- bræen udsender mægtige Forgreninger ned gjennem de tilstødende Dale og naar saaledes i Bojumsbræen ned til 410 Fod, ja i Suphellebræen endog kun til 130 Fod fra Havets Overflade. Justedalens Bræer ere nu til Dags i Tilbagegang og have efterladt vidtstrakte Isgærder af Sand, Grus og Sten; men i forrige Aar- hundrecles Midte vare de i stærk Fremrykning. I 1742 blev der saaledes paa Grund af Beboernes Klager foretaget en Synsforret- ning over Nigaardsbræen (i Justedalen), og herved godtgjordes det, at Bræens Ende eller nederste Kant laa 100 Alen fra nærmeste Gaard; men allerede Aarsdagen efter erklærede et nyt Syn, at Klein. > gg