Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Faldforsøg. 37 Foranstaltninger, at man kunde lade Blykugler falde ned i Taar- nets Indre, og han fandt, at disse Kugler virkelig naaede Gulvet øst for det Punkt, som laa lodret under deres Udgangspunkt. Senere anstillede han lignende Forsøg i en Kulskakt ved Schle- busch; Faldhøjden var her 260 Fod, og ogsaa her viste den østlige Afvigelse sig med al Tydelighed. For øvrigt er denne Afvigelse meget ubetydelig og kan selv med betydelige Faldhøjder kun iagt- tages ved omhyggelige Experimenter. Derimod har Leon Fou- cault senere angivet et Middel, som paa en ligefrem imponerende Maade viser Tilskueren Jordens Omdrejning. Midlet hertil have vi i Pendulet, hvis Svingningsplan bliver uforanderlig, saa længe Pendulet ikke ved ydre Kræfter bringes ud af samme. Jeg antager, siger Foucault, at Iagttageren befinder sig paa en af Polerne, og at lian sammesteds har et Pendul af største Simpelhed, nemlig en tung, homogen Kugle, som ved en bøjelig Fjer ei fast- gjort til et absolut fast Punkt. Jeg forudsætter fremdeles fore- løbig, at dette Ophængningspunkt ligger nøje i Forlængelsen af Jordaxen, og at de Støtter, som bære det, ikke tage Del i den daglige Bevægelse. Naar man under disse Omstændigheder bringer Pendulet ud af Ligevægtsstillingen og, uden at give det noget Sidestød, overlader det til Tyngdekraftens Virkninger, vil Pendulets Tyngdepunkt vende tilbage til den lodrette Linje, men derpaa ved den opnaaecle Fart hæve sig op paa den anden Side, næsten til samme Højde som Udgangspunktet. Pendulet svinger nu i en Bue, hvis Plan er ganske bestemt, og som i Følge Inertiens Lov be- holder en uforanderlig Stilling i Rummet. Naar altsaa disse Be- vægelser vare ved en rum Tid, vil Jordens evige Bevægelse fra Vest til Øst blive synlig ved Modsætningen til Svingningsplanets Ubevægelighed; det vil imidlertid for Iagttageren dog se ud, som om det er Svingningsplanet, der idelig skifter Retning, og denne Retning stemmer med Himmelkuglens tilsyneladende Bevægelse; naar Svingningerne fortsættes 24 Timer i Træk, vil Planet udføre en fuld Drejning om Ophængningspunktet. Dette er de ideale Betingelser, under hvilke Jordens Axe- drejning bliver synlig for det iagttagende Øje; men i Virkeligheden er man nødt til at faa et Støttepunkt paa Jorden, som jo bevæger sig; de Stykker, hvortil man befæster den øverste Del af Pendul- traaden, kunne ikke unddrages den daglige Bevægelse. Man kunde