Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Faldforsøg.
37
Foranstaltninger, at man kunde lade Blykugler falde ned i Taar-
nets Indre, og han fandt, at disse Kugler virkelig naaede Gulvet
øst for det Punkt, som laa lodret under deres Udgangspunkt.
Senere anstillede han lignende Forsøg i en Kulskakt ved Schle-
busch; Faldhøjden var her 260 Fod, og ogsaa her viste den østlige
Afvigelse sig med al Tydelighed. For øvrigt er denne Afvigelse
meget ubetydelig og kan selv med betydelige Faldhøjder kun iagt-
tages ved omhyggelige Experimenter. Derimod har Leon Fou-
cault senere angivet et Middel, som paa en ligefrem imponerende
Maade viser Tilskueren Jordens Omdrejning. Midlet hertil have vi
i Pendulet, hvis Svingningsplan bliver uforanderlig, saa længe
Pendulet ikke ved ydre Kræfter bringes ud af samme.
Jeg antager, siger Foucault, at Iagttageren befinder sig paa en
af Polerne, og at lian sammesteds har et Pendul af største Simpelhed,
nemlig en tung, homogen Kugle, som ved en bøjelig Fjer ei fast-
gjort til et absolut fast Punkt. Jeg forudsætter fremdeles fore-
løbig, at dette Ophængningspunkt ligger nøje i Forlængelsen af
Jordaxen, og at de Støtter, som bære det, ikke tage Del i den
daglige Bevægelse. Naar man under disse Omstændigheder bringer
Pendulet ud af Ligevægtsstillingen og, uden at give det noget
Sidestød, overlader det til Tyngdekraftens Virkninger, vil Pendulets
Tyngdepunkt vende tilbage til den lodrette Linje, men derpaa ved
den opnaaecle Fart hæve sig op paa den anden Side, næsten til
samme Højde som Udgangspunktet. Pendulet svinger nu i en Bue,
hvis Plan er ganske bestemt, og som i Følge Inertiens Lov be-
holder en uforanderlig Stilling i Rummet. Naar altsaa disse Be-
vægelser vare ved en rum Tid, vil Jordens evige Bevægelse fra
Vest til Øst blive synlig ved Modsætningen til Svingningsplanets
Ubevægelighed; det vil imidlertid for Iagttageren dog se ud, som
om det er Svingningsplanet, der idelig skifter Retning, og denne
Retning stemmer med Himmelkuglens tilsyneladende Bevægelse;
naar Svingningerne fortsættes 24 Timer i Træk, vil Planet udføre
en fuld Drejning om Ophængningspunktet.
Dette er de ideale Betingelser, under hvilke Jordens Axe-
drejning bliver synlig for det iagttagende Øje; men i Virkeligheden
er man nødt til at faa et Støttepunkt paa Jorden, som jo bevæger
sig; de Stykker, hvortil man befæster den øverste Del af Pendul-
traaden, kunne ikke unddrages den daglige Bevægelse. Man kunde