Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

38 Jordens Axedrejning. derfor i første Øjeblik frygte for, at denne Bevægelse, som med- deltes Traaden og Pendulmassen, maatte ændre Svingningsplanets Retning. Forsøg have imidlertid paavist, at naar Traaden blot er rund og homogen, kan man sno den temmelig rask om sig selv i clen ene eller anden Retning, uden mærkelig at indvirke paa Svingningsplanets Stilling, saa at altsaa det nys beskrevne Forsøg under Polerne vilde lykkes i sin fulde Renhed. Foucault gik nu videre over til at paavise, hvilken Indflydelse et Steds Afstand fra Polerne vilde øve paa Drejningen af Pendulets Svingningsplan; ved Æqvator er Svingningsplanets tilsyneladende Drejning = Nul, eller med andre Ord, her finder slet ingen Drejning Sted; ved Polen fuldbyrdes den i 24 Timer. For nu at prøve disse theoretiske Resultater lod Foucault i Slutstenen paa en Kjælderhvælving indsætte et Stykke stærkt Smedejærn, som afgav Bærepunktet for Ophængningssnoren; denne Snor gik ud fra en lille, hærdet Staalmasse, hvis fri Overflade var fuldkommen horizontal, og Snoren .bestod af en Staaltraad med 6/io—11/io Millimetres (omtrent 3—^5 danske Linjer) Tykkelse og en Længde af 6 Fod. Den bar ved sin nederste Ende en Messing- kugle, som var hamret saaledes, at dens Tyngdepunkt faldt sammen med Midtpunktet. Kuglen vejede 10 danske Pund og havde for neden en Spids, der dannede en Slags Forlængelse af Ophængnings- snoren. Saa snart Kuglen ikke mere havde nogen drejende Bevægelse om sig selv, omsluttedes den af en Traad, hvis anden Ende blev fæstet til et Punkt i Muren i en ringe Højde over Jorden. Svingningsbuens Størrelse beløb sig i Reglen til 15—30 Grader. Saa snart Pendulets Kugle var fuldstændig rolig, blev Traaden afbrændt et eller andet Sted i dens Længde, den om Pendulkuglen slyngede Sløjfe faldt til Jorden, og Pendulet, som nu blev drevet af sin Svingkraft, satte sig i Gang og gjorde en lang Række Sving- ninger, hvis Plan snart tydelig forskød sig. I Almindelighed er allerede efter en halv Times Forløb For- skydningen saa stor, at den er fuldstændig iøjnefaldende; men det er interessantere at betragte Fremtoningen i Nærheden for at overtyde sig om den uafbrudte, langsomme Fremrykning. Hertil kan man benytte et Bræt, hvori man slaar en Stift med Spidsen opad; dette Bræt lægger man nu saaledes, at Pendulkuglens Spids