Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Foucaults Pendulfoi’søg. 39 under den længste Udsvingning lige strejfer Stiften i Brættet. Inden et Minuts Forløb er de to Spidsers nøjagtige Berøring alle- rede forbi, og Pendulkuglens Spids forskyder sig stadig hen imod Tilskuerens Venstre som Bevis paa, at Svingningsplanets Drejning sker i samme Betning som Himmelhvælvingens tilsyneladende Drej- ning. Størrelsen af denne Afvigelse staar ligeledes i fuldkommen Overensstemmelse med Theoriens Resultater. Medens Drejningen paa Nordpolen i Følge Beregningen maa være 15 Grader pr. Time, beløber den sig for Kjøbenhavns Breddegrad kun til omtrent 12 Grader, saa at et Pendul altsaa her maa svinge lidt over £9 Timer for at fuldende en hel Omdrejning. For Cayenne beløber Drejningen i Timen sig kun til lx/2 Grad, ved Æqvator er den, .som alt sagt, helt ophørt. Foucault har senere gjentaget sine Forsøg efter en større Maalestok i Pariser-Observatoriets Meridiansal og anvendte ved denne Lejlighed en Pendul paa 35 Fods Længde, hvorved For- skydningen allerede blev synlig ved to Svingninger. Tilsvarende Forsøg ere seners blevne anstillede efter en storartet Maalestok i Pantheon, i Kölner- og Speyer-Domkirkerne, og de indvundne Resultater bleve fuldstændig bekræftede. For at gjøre Drejningen af Pendulets Plan saa tydelig som muligt, blev der spredt et Lag fint Sand paa Gulvet, Pendulkuglens Spids tegnede nu sin Vej i dette Sandlag, og man kunde ved hver følgende Svingning tydelig skjelne Svingningsplanets Fremrykning. Med majestætisk Langsomhed fuldbyrdede det mere end 200 Fod lange Pendul (saa langt var Pendulet ved Foucaults sidste Forsøg i Pantheon) sine Svingninger, og vanskelig lader det dybe Indtryk sig skildre, som fremkaldes hos Tilskueren, der, alt som Svingningsplanet ændrer Retning, ligesom umiddelbart føler, hvorledes han selv med hele Bygningen, hvori Pendulet er ophængt, uafbrudt flyttes bort fra Svingnings- planet. Jordens Axedrejniug har fra de ældste bekjendte Tider prak- tisk talt været uforanderlig; nu til Dags er et Døgn ikke længere eller korter© ond for to Aartussndor siden. Lige saa lidt er Rota- tionens Jævnhed forstyrret. Nyere og meget nøjagtige Under- søgelser have dog givøt til Rosultat, cit hvis man vil gaa til don